Elever sprænger rammerne: Popularitet giver udfordringer for skole

Markus, Anne Victoria, Laura og Adam var tirsdag i sidste uge inviteret til Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé, hvor de skulle fortælle politikerne, hvad de savner på deres skole på Skolesvinget. De fire fortalte blandt andet om fysiske udfordringer på skolen. Deres bidrag indgår i den temperaturmåling for folkeskolen, som politikere og embedsmænd arbejder med i disse måneder. Foto: Nana Hanghøj

Elever sprænger rammerne: Popularitet giver udfordringer for skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På få år er elevtallet steget fra 200 til 300 på Ullerup Bæk Skolen afdeling Skolesvinget, og rammerne er sprængt. Yderligere 50 elever rykker ind til sommer, og politikerne har i første omgang bevilget penge til pavillonløsning. En større ombygning er udsat til 2020.

Bredstrup-Pjedsted: Flere og flere børnefamilier i Ullerup er en af de åbenlyse forklaringer på, at rammerne på Ullerup Bæk Skolen afdeling Skolesvinget er mere end pressede.

- Det er næsten et luksus-problem, men der er stor søgning til skolen, og indenfor de seneste år er elevtallet eksploderet. I 2013 var elevtallet på 200. Efter sommerferien rammer det på 300, siger afsnitsleder på Ullerup Bæk Skolen Jan Voss.

Tirsdag i sidste uge lagde Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé lokaler til et møde mellem skoleudvalgspolitikere, borgmesteren, embedsmænd, forældrerepræsentanter, elevrådsrepræsentanter og et udsnit af lærere og pædagoger. Eleverne havde ordet, og eleverne fra afdelingen på Skolesvinget fik blandt andet mulighed for at lufte deres ønsker for en bedre skole.

Deres indlæg handlede i høj grad om de fysiske rammer. Udluftning, støj og for lidt plads.

Ullerup Bæk Skolen
Skolen består af tre afdelinger, der er beliggende på hver sin matrikel.Det drejer sig om basisskolerne på Skolesvinget og Skjoldborgsvej samt udskolingsafdelingen på Nørre Allé.

Afdelingen Skolesvinget er beliggende på den matrikel, der indtil august 2013 husede Bredstrup Pjedsted Fællesskole.

I dag går der 250 børn på skolen, og elevtallet stiger efter sommerferien til 300.

Eleverne er fordelt i 0-6. klasse med to spor på hver årgang.

Ullerup Bæk Skolen er udnævnt til idrætsskole i Fredericia Kommune. Det betyder, at skolen i samarbejde med Fredericia Kommune, Fredericia Eliteidræt og Team Danmark giver talentfulde unge sportsudøvere mulighed for at kombinere skole og træning på en måde, så både uddannelse og sport bliver tilgodeset.

Pavillon nu

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) kvitterede for elevernes velformulerede ønsker.

- Jeg lover jer, at vi skriver alt ned, og vi er i gang, sagde han.

Der er sat millioner af til renovering af skolen, men det sættes ikke i gang i 2019, som det ellers var planlagt. Økonomiudvalget besluttede i sidste uge at bruge en million kroner her og nu, men resten af de 6,3 millioner kroner, der er sat af til ombygning, er skubbet til 2020.

- Det var jeg ikke helt tilfreds med, for skolen trænger virkelig. Men jeg fik at vide, at det rent praktisk ikke er muligt at nå at bruge pengene i år, men at beløbet blot flyttes over til næste år. Vi sørger for, at der kommer en pavillon op, så den står klar til efter sommerferien, til at klare det helt akutte problem, siger næstformand i børne- og skoleudvalget Cecilie Roed Schultz (Enhl.)

Naturligt flow

På Skolesvinget går eleverne op til 6. klasse, og derefter venter overbygningen på Nørre Allé.

- Vi har tidligere været udfordret, men nu vælger forældre og børn os til, og det er virkelig positivt. Tidligere valgte en del at sende børnene til en af privatskolerne i overbygningen, men nu oplever vi forældre, som fortæller, at de egentligt havde planlagt privatskole, men besluttet sig om, fordi de mener, vores tilbud er så godt, siger Jan Voss.

Elever sprænger rammerne: Popularitet giver udfordringer for skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce