En tur i supermarkedet: Der er EU på alle hylder

EU har regler for mange forskellige ting, som du møder i supermarkedet. Men det er en myte, at unionen har regler mod krumme agurker, fastslår Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk. Foto: Peter Friis Autzen

En tur i supermarkedet: Der er EU på alle hylder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når du er ude at handle, kommer du mere EU i indkøbskurven, end du måske lige tror.

Fredericia: EU er over alt. På en helt almindelig indkøbstur, hvor du handler ind til weekendens madlavning og måske en gave til junior, møder du adskillige produkter, hvor EU har fastsat regler for det kemiske indhold, krav til holdbarhed, regler for genbrug, mindste-standarder for økologiske principper og meget andet.

Mange forbrugere overtolker EC-mærket og tror, at mærket garanterer, at varen er eftertjekket og godkendt af EU. I virkeligheden er mærket kun udtryk for, at producenten lover, at produktet lever op til kravene. Efterfølgende kontrol kan afsløre snyd - men mærket er altså ikke udtryk for, at EU har tjekket varen på forhånd.

Vi har bedt eksperter fra Forbrugerrådet Tænk komme med en håndfuld eksempler på, hvor du kan møde - og slet ikke kan undgå at møde - EU, når du går i supermarkedet. Uddeler Nicolai Christensen fra Superbrugsen på Nymarksvej viser eksempler på varerne.

EU har ingen regler for, hvor meget rug, der skal være i et brød for at kalde det et rugbrød.
Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk
Fakta
Fredericia Dagblad og Ugeavisen Elbobladet dækker valgkampene til EU- og folketingsvalg. Denne gang med ekstra kræfter. Vi har takket ja til 75.000 kroner i økonomisk støtte til dækningen af begge valg. Støtten kommer fra demokrati- og borgerudvalget i Fredericia Byråd.

Vi har taget imod støtten, da vi ser det som en af vore vigtigste opgaver at være medvirkende til, at flest mulige fredericianere går i stemmeboksene på bedst muligt oplyst grundlag.

Vi har som et ufravigeligt krav naturligvis betinget os fuld redaktionel frihed i forhold til, hvilken dækning vi laver ud fra støtten. For at tydeliggøre det for læserne er den redaktionelle dækning, der er økonomisk støttet, tydeligt markeret med en særlig grafisk opsætning i printudgaverne af Fredericia Dagblad og ugeavisen Elbobladet.
Uddeler Nicolai Christensen fra Superbrugsen på Nymarksvej med eksempler på hårfarve. I EU er over tusind stoffer forbudt i kosmetik. Det er over 50 gange så mange som i USA. Foto: Peter Friis Autzen
Uddeler Nicolai Christensen fra Superbrugsen på Nymarksvej med eksempler på hårfarve. I EU er over tusind stoffer forbudt i kosmetik. Det er over 50 gange så mange som i USA. Foto: Peter Friis Autzen

1. Rugbrød og kostfibre

Hvis du går til hylderne med brød, er det ikke til at komme uden om EU, fortæller seniorrådgiver Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk.

- Næsten al fødevarelov er underlagt EU-regler. For eksempel er der krav om, at varene skal mærkes med, hvilke tilsætningsstoffer de indeholder. Der er også regler for, hvornår en vare kan siges at være sukkerfri. Og hvor meget der skal til, før producenten må skrive "højt fiberindhold" på pakken, siger hun.

Til gengæld er det ikke EU-defineret, hvor meget rug, der skal til for, at brød må kaldes rugbrød. Det må producenten og kunden selv blive enige om.

CE-mærket betyder ikke, at varen er godkendt af EU, men at producenten lover at leve op til EUs regler. Foto: Peter Friis Autzen
CE-mærket betyder ikke, at varen er godkendt af EU, men at producenten lover at leve op til EUs regler. Foto: Peter Friis Autzen

2. Legetøj og elektronik

Hvis du køber legetøj til dit barn eller måske et tv til din teenager, møder du produkter, der i høj grad er underlagt EU-regler, fortæller Claus Jørgensen, der er projektchef ved Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- EU har for eksempel begrænsninger for ftalater i plastiklegetøj. Og fælles regler om, at legetøj ikke må udgøre en kvælningsfare for børn, siger han.

Hvis du køber et tv, kommer du blandt andet i berøring med EU's regler for genbrug.

- EU har pålagt producenterne ansvaret for en genbrugsproces, som landene så indretter på hver sin måde. I Danmark fungerer det ved, at forbrugeren kasserer sit tv ved at aflevere det på genbrugspladsen - og det betaler producenten så for, siger Claus Jørgensen.

Genbrugsprincipperne har et mål om, at cirka to tredjedele af elektronikvarer genanvendes. Det mål er ikke nået endnu.

Camilla Udsen er seniorrådgiver ved Forbrugerrådet Tænk. Foto: Forbrugerrådet Tænk
Camilla Udsen er seniorrådgiver ved Forbrugerrådet Tænk. Foto: Forbrugerrådet Tænk

3. Kød og pålæg

Kød er et område, hvor EU i høj grad er på banen. Et sæt fælles regler er skabt dels for at beskytte forbrugerne, dels for at beskytte dyrene og dels for at beskytte miljøet.

- For eksempel har EU regler mod væksthormoner i bøffer og koteletter, fortæller seniorkonsulent Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk.

Forbuddet mod "hormonbøffer" er et af mange emner i diskussionen omkring en handelskrig mellem EU og USA, hvor man ser anderledes på hormonspørgsmålet.

EU's regler fastsætter også en række krav til fødevarekontrol og kontrol af forholdene på slagterierne. Alt sammen noget, der har betydning for både udbud og pris.

Projektchef Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Foto: Forbrugerrådet Tænk
Projektchef Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Foto: Forbrugerrådet Tænk

4. Kosmetik

EU's regler for kemi i forbrugsvarer er strammere end tilsvarende regelsæt andre steder i verden.

- Kemibeskyttelsen i EU er den skrappeste i verden. Den kan godt blive endnu bedre, men den er allerede ret god. Forudsat selvfølgelig at reglerne overholdes, siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Som eksempel nævner han EU's regler for kemi i kosmetik.

- Der er omkring 80.000 kosmetik-produkter på markedet alene i Danmark. Der er kemi i mange af dem. EU har forbudt over 1000 kemiske stoffer i kosmetik for at beskytte forbrugerne. Til sammenligning har USA forbudt 20. Altså tyve: to nul. Det kan være relevant at vide, hvis man køber kosmetik under en udlandsrejse, siger Claus Jørgensen.

EU's regler omkring legetøj omfatter både kvælningsfare, miljøforhold under produktionen og meget andet. Foto: Peter Friis Autzen
EU's regler omkring legetøj omfatter både kvælningsfare, miljøforhold under produktionen og meget andet. Foto: Peter Friis Autzen

5. Slik og grønt

Grøntsager er også et emne for EU. Den klassiske tabersag for unionen var diskussionen om krumme agurker. Men den er for længst død, fortæller seniorkonsulent Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk.

- I industrien og dagligvarehandlen kan man stadig have en holdning til, om meget krumme agurker praktisk er til at håndtere i forbindelse med transport og lignende. Men EU har altså ikke regler for agurkers krumning, siger hun.

Til gengæld er der fælles regler for blandt andet definitionerne på økologi.

Slik er også EU-land. For eksempel er der brug for enighed om, hvornår en smag kan kaldes "naturlig aroma" eller en farve kan hævde at være "naturens egne farver". Og hvornår er slik sukkerfri? Også det har EU lavet fælles regler om.

En tur i supermarkedet: Der er EU på alle hylder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce