Erhvervs-konge: EU er til stor gavn i det daglige - men også møgbesværlig

Bent Jensen glæder sig dagligt over EU og kan se besværet med at handle med ikke-EU-landet Norge. Arkivfoto: Mette Mørk

Erhvervs-konge: EU er til stor gavn i det daglige - men også møgbesværlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent Jensen fra Fredericia sidder i spidsen for blandt andet T.Hansen-koncernen. Han kender udfordringerne ved at handle på tværs af grænser - både indenfor og udenfor unionen.

Fredericia: - Det kan være møgbesværligt.

T.Hansen-ejer og -direktør Bent Jensen møder EU hver dag i sit daglige arbejde. Ofte glæder han sig over mødet, andre gange ærgrer han sig.

- Meget kunne ikke lade sig gøre uden EU, siger han.

T.Hansen-kæden forhandler produkter fra mange lande - også store udlande som USA og Kina.

- EU fungerer sådan, at et produkt, der er godkendt i ét medlemsland, er godkendt i alle, siger Bent Jensen.

Det vil sige, at en amerikansk producent, der gerne vil sælge sin vare i EU, kan opsøge hele det store europæiske marked i én hug i stedet for at opsøge de nationale markeder ét efter ét.

- Hvis amerikanerne eller kineserne skulle tage ét land ad gangen, ville Danmark ligge meget langt nede på deres liste, fordi vores marked er så lille for dem. Så EU giver os og kunderne adgang til mange varer langt hurtigere, end hvis vi ikke var i EU, siger Bent Jensen.

Rigtig meget - men ikke alt - kører lettere i EU.
Bent Jensen
Fakta
Fredericia Dagblad og Ugeavisen Elbobladet dækker valgkampene til EU- og folketingsvalg. Denne gang med ekstra kræfter. Vi har takket ja til 75.000 kroner i økonomisk støtte til dækningen af begge valg. Støtten kommer fra demokrati- og borgerudvalget i Fredericia Byråd.

Vi har taget imod støtten, da vi ser det som en af vore vigtigste opgaver at være medvirkende til, at flest mulige fredericianere går i stemmeboksene på bedst muligt oplyst grundlag.

Vi har som et ufravigeligt krav naturligvis betinget os fuld redaktionel frihed i forhold til, hvilken dækning vi laver ud fra støtten. For at tydeliggøre det for læserne er den redaktionelle dækning, der er økonomisk støttet, tydeligt markeret med en særlig grafisk opsætning i printudgaverne af Fredericia Dagblad og ugeavisen Elbobladet.
Bent Jensen og T.Hansen-koncernen handler med varer fra hele verden. Arkivfoto: Mette Mørk
Bent Jensen og T.Hansen-koncernen handler med varer fra hele verden. Arkivfoto: Mette Mørk

Én medarbejder på Norge

T.Hansen har bredt sig og handler nu også med kunder i Norge.

Norge har et tæt handelssamarbejde med EU, men er ikke medlem af unionen. Og det giver ekstra besvær.

- Vi er nødt til at have en medarbejder siddende udelukkende med den opgave at servicere de norske toldmyndigheder, siger Bent Jensen.

Handel på tværs af unions-grænsen stiller skrappere krav til blandt andet told og papirer.

- Og et enkelt forkert tal i et papir kan bremse et helt læs på vej til Norge. Så tingene kører meget mere stift på den måde, siger Bent Jensen, som glæder sig over, at han ikke er nødt til at bruge samme ressourcer på handel med de andre EU-lande.

Til gavn og besvær

Selvom erhvervsmanden ser positivt på EU-samarbejdet og de fjernede handelsbarrierer, ser han også udfordringer.

- Når for eksempel bilindustriens lobbyister arbejder for, at biler - med henvisning til sikkerhed - kun må repareres med originale reservedele, er det lige ved at gå galt. Heldigvis nåede EU-apparatet at opdage, at der reelt ville opstå et monopol - og så blev der trukket kontra, så forbrugerne i dag kan handle godkendte dele fra andre end originalproducenterne. Dem kan de blandt andet købe hos os, siger Bent Jensen.

Fælles EU-standarder åbner mange døre for handel og produkter. Men de kan også lukke døre og besværliggøre ting unødvendigt, synes Bent Jensen.

- Se for eksempel persondataforordningen, som vi i Danmark har brugt en masse energi på at indordne os under. En masse besvær. Så kommer jeg ned til mit hus i Spanien, hvor grundejerforeningen bare har samlet alle breve fra min postkasse i en bunke på kontoret. Det ligger fremme, hvor alle kan se det. Det er i strid med persondataforordningen, men det fungerer jo fint og helt uden at være unødvendigt besværligt.

Erhvervs-konge: EU er til stor gavn i det daglige - men også møgbesværlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce