Ewii-formand ærgrer sig: Repræsentanter har indgivet politianmeldelse på forkert grundlag

Jørn Limann er formand for Ewii og var med til at få gennemført en uvildig undersøgelse af forholdene i selskabet under den daværende direktør Knud Steen Larsen. Han ærgrer sig over, at to repræsentantskabsmedlemmer fra Fredericia har bedt politiet gennemføre en tilsvarende undersøgelse ud fra den præmis, at selskabet undersøgte sig selv. Det var ikke tilfældet, slår han fast. Arkivfoto: Andre Thorup

Ewii-formand ærgrer sig: Repræsentanter har indgivet politianmeldelse på forkert grundlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To kandidater til repræsentantskabsvalget for Ewii har anmodet politiet om at undersøge, hvad der skete under den tidligere direktør Knud Steen Larsen. De beskylder Ewii for at have undersøgt sig selv, men det er faktuelt forkert, pointerer Jørn Limann, formand for Ewii A/S.

Fredericia: De to kandidater til Ewiis repræsentantskab, Evald Lauridsen og Henning Troelsen, har bedt Sydøstjyllands Politi undersøge, hvad der skete under den tidligere direktør Knud Steen Larsens ledelse. De forhold har Ewii selv fået undersøgt i en grundig advokatundersøgelse, påpeger formand Jørn Limann, som ikke mener, at politisagen har gang på jorden.

- Det er både en ærgerlig og pinlig sag, for de to repræsentantskabsmedlemmer har indgivet anmeldelsen på et grundlag, der er faktuelt forkert. De konstaterer, at selskabet har fået undersøgt sig selv, og at det ikke er godt nok. Men det passer ikke. Vi fik netop gennemført en ekstern advokatundersøgelse, og det skete på opfordring af selskabets advokat Jon Stefansson, som de to nu beskylder for at have lavet rapporten, siger Jørn Limann.

De to kandidater er i dag medlemmer af repræsentantskabet og deltog, da advokat Jon Stefansson slog fast, at han ikke skulle gennemføre undersøgelsen.

- Han sagde lige præcis, at det ville svare til, at selskabet undersøgte sig selv, siger Jørn Limann.

Evald Lauridsen beklager, hvis advokaten er beskyldt for noget, han ikke har gjort, men det ændrer ikke ved, at han ønsker politiet involveret.

- Vi har ikke kunnet få rapporten udleveret, så vi vil have politiet til at lave undersøgelsen, så alt kan komme frem, siger Evald Lauridsen.

Det er pinligt, at man laver en politianmeldelse på en forkert præmis. Vi valgte netop at få et eksternt advokatfirma til at undersøge, hvad der var sket.
Formand for Ewii A/S Jørn Limann

Fortroligt indhold

Advokatrapporten blev bestilt af bestyrelsen og fremlagt mundtligt den 15. august over for repræsentantskabet.

- Det gjorde den konstituerede formand Carl Poulsen, og han gjorde det yderst grundigt. Næsten for detaljeret, hvis du spørger mig, siger Jørn Limann.

Den mundtlige fremstilling var ikke nok for Evald Lauridsen og Henning Troelsen. De har gentagne gange bedt om at få udleveret rapporten. Det har de fået nej til.

- Det er en fortrolig rapport, som er udarbejdet af advokatfirmaet Gorrissen Federspiel i Aarhus. Der indgår oplysninger om licitationsresultater, der er citater fra en række personer, som næppe vil være tilfreds med, at deres udtalelser kommer frem. Vi vil risikere et kæmpe-sagsanlæg, hvis vi offentliggjorde rapporten, siger Jørn Limann.

Den fortrolighed forstår Evald Lauridsen ikke.

- Vi er som repræsentantskab selskabets øverste myndighed. Derfor bør vi kunne få alle oplysninger, siger han.

Næppe en politisag

De to beder politiet undersøge, om der er sket ulovligheder under den daværende direktion i forhold til korruption, bestikkelse eller andet. Man vil have alle sponsoraftaler lagt frem og fremlagt aftaler med entreprenører.

Men netop de ting, kandidaterne efterspørger, bad bestyrelsen i 2017 det eksterne advokatfirma undersøge.

- Vi har stillet alle de spørgsmål, og undersøgelsen viste, at der ikke var noget ulovligt at komme efter. Vi ved ikke, om direktøren har fået seks flasker rødvin fra et selskab, men det må han som sådan også. Vi er ikke på i den henseende et offentligt selskab, siger Jørn Limann.

Tror du politiet vil gå ind i sagen?

- Det har jeg meget svært ved at forestille mig. Anmeldelsens præmis er ganske enkelt forkert, siger Jørn Limann

Ewii-formand ærgrer sig: Repræsentanter har indgivet politianmeldelse på forkert grundlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce