Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

FC Fredericia-direktør ærgrer sig: EGIF forlader klubsamarbejde

Kim Stewen er grundlæggende for idéen om at samle fodboldens ungdomselite ét sted i Fredericia Kommune, men formanden for EGIF's fodboldafdeling er på klubbens vegne ikke tilfreds med de nuværende forhold. Arkivfoto

FC Fredericia-direktør ærgrer sig: EGIF forlader klubsamarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Fredericia Ungdoms fundament går fra fem til fire klubber på drengesiden. Det ærgrer FC Fredericias direktør Stig Pedersen, der understreger, at arbejdet fortsætter med de resterende klubber.

Fredericia: En enig fodboldbestyrelse i EGIF har besluttet at sige farvel og tak til fodboldsamarbejdet FC Fredericia Ungdom.

Ifølge EGIF Fodbolds formand Kim Stewen er det en konsekvens af flere faktorer.

- Den primære grund er, at fodboldsamarbejdet dræner os mindre klubber for spillere, hvilket betyder, at vi må lukke hele årgange ned. I år er det sket seks gange for os, siger Kim Stewen, der også understreger, at han grundlæggende er for at samle den elitære fodbold i Fredericia ét sted.

- Problemet er, at samarbejdet hviler på ganske få klubber, og jeg forstår godt, at FC Fredericia er tvunget til at tage mange spillere, men det går simpelthen for hårdt ud over en klub som vores, og derfor er vi nødt til at trække os, siger Kim Stewen.

Han er helt med på, at de bedste spillere skal søge større udfordringer, hvis de er gode nok til det, men de næstbedste skal ikke nødvendigvis.

- Når de unge når en vis alder, vil de spille 11-mands, og så er det skidt, hvis vi ikke kan tilbyde det, fordi vi mangler spillere.

Idrætschef opfordrer til samarbejde efter EGIF's farvel
 
Kim Stewen, Erritsø GIF

Ændring af struktur

Kim Stewen siger på EGIF's vegne, at klubben gerne støtter op om et fodboldsamarbejde, men det skal i givet fald ske via strukturelle ændringer i den nuværende model.

- Dennis Foged gør et fantastisk stykke arbejde, men han er meget alene og kan jo ikke nå alt. Vores mission er ikke at udstille FC Fredericia på nogen måde - vores mission er at pege på nogle ting, der ikke kører optimalt, men som givetvis kan komme til det med forskellige justeringer og tiltag.

Hos FC Fredericia har direktør Stig Pedersen modtaget opsigelsen fra EGIF, og han er ked af meldingen.

- Vi kender udfordringerne og problemstillingerne, og som udgangspunkt skal en klub mene, det er en god idé at være med i samarbejdet. Selvfølgelig skal de enkelte klubber først og fremmest tænke på den klub, de er sat i verden for at drive, det har jeg fuld respekt for, siger Stig Pedersen.

Ingen udvidelser

Han understreger, at FC Fredericia Ungdom fortsætter, og snarest vil klubbens ledelse drøfte udviklingen internt, og Stig Pedersen vil også tage initiativ til en snak med Erritsø-ledelsen.

Der er ingen planer om at udvide området i forhold til at finde samarbejdsklubber, hverken mod Vejle eller Odense, og FC-direktøren opfordrer til, at der fortsat arbejdes på at skabe så stærk en enhed som muligt i kommunens ungdomsfodbold på drengesiden.

- Vi har brugt, og bruger stadig, mange ressourcer på at få ungdomsfodbolden til at trække i samme retning, så vi ikke bekæmper hinanden. Vi bør i stedet bruge alle kræfter på at blive så stærke, at vi kan bekæmpe klubber fra andre byer i stedet for os selv, som Stig Pedersen siger, og han tilføjer, at EGIF selv har været med til at skabe, de vilkår, FC Fredericia Ungdom drives under.

At noget kan gøres på en anden måde, afviser Stig Pedersen ikke, men først og fremmest handler det om at trække i samme retning.