FOA genkender mangel på SOSU-personale og ønsker flere på skolebænken

- Arbejdsmiljøet er presset stort set alle steder, fordi det er svært at skaffe hænder, og så bliver arbejdsmiljøet presset. Det fordrer ikke, at man får lyst til at søge ind, for så går der rygter om, at man har travlt og ikke kan nå tingene, siger Maiken Madsen, formand for FOA LIllebælt. Arkivfoto: Annelene Petersen

FOA genkender mangel på SOSU-personale og ønsker flere på skolebænken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over hele landet er der mangel på personale i plejesektoren, fortæller formand for FOA Lillebælt, Maiken Madsen. - Vi har meget, meget få stående som ledige indenfor social- og sundhedsområdet

Fredericia: Fagforeningen FOA Lillebælt kan godt nikke genkendende til kommunens udfordringer med at skaffe kvalificeret social- og sundhedspersonale.

- Vi har meget, meget få stående som ledige indenfor social- og sundhedsområdet, siger Maiken Madsen, formand for FOA Lillebælt, der dækker Fredericia og Middelfart.

Personalemangel er netop årsagen til, at flere visiterede borgere kan konstatere, at en af deres rengøringer, der normalt gennemføres hver anden uge, er aflyst i løbet af sommerperioden. Således må nogle borgere vente op til fire uger på, at der bliver gjort rent i deres hjem. Det skyldes, at kommunen udfordres af manglende hænder og prioriterer at opretholde kvaliteten for den personlige pleje.

- Det er et problem med personalemangel over hele landet, og det er det, vi har råbt højt om i flere år, at man skulle se at få udlært noget personale, siger Maiken Madsen.

Hun tror, det skaber en negativ spiral, når der ikke er ansatte nok til at udføre opgaver som eksempelvis rengøring.

- Arbejdsmiljøet er presset stort set alle steder, fordi det er svært at skaffe hænder, og så bliver arbejdsmiljøet presset. Det fordrer ikke, at man får lyst til at søge ind, hvis der går rygter om, at man har travlt og ikke kan nå tingene, siger hun.

Uddannelse er vejen frem

Har du eller FOA nogen holdning til, at der bliver indført sådan noget som det her?

- Jeg tænker, at det set fra et fagligt perspektiv, måske er bedre at sløjfe en rengøring. Der vil være nogle, der har brug for den rengøring, og det kunne jeg også godt forestille mig, man tager hensyn til. Så må det være bedre at pille en rengøring væk, fremfor at der er en borger, som ikke hjælpes ud af sin seng.

Betyder den konkrete ændring noget for jeres medlemmer?

- Den betyder, at det er dem, der står til øretæverne, når de kommer rundt til de ældre. Det er dem, der ofte har utilfredse borgere, de skal stå til ansvar overfor. Det er den konsekvens, der er ved det. Det er nok svært at komme helt uden om, men man skal tydeliggøre, at det er en politisk beslutning. Det er ikke den medarbejder, der kommer ud til den enkelte borger, der har taget beslutningen, siger Maiken Madsen, inden hun igen understreger, at problemet først og fremmest skal løses ved hjælp af uddannelse.

FOA genkender mangel på SOSU-personale og ønsker flere på skolebænken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce