Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Familien på farten i ferien

Gokart har været en populær aktivitet i vinterferien i Fredericia. De små maskiner kan komme op på 55 kilometer i timen på den 250 meter lange bane hos Race Syd på Nordre Ringvej.

Familien på farten i ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far, mor og børn fra Skærbæk fejrede 50-års fødselsdag med gokartræs på Race Syd banen i Fredericia fredag:



Der har været travlt i Race Syd gokartcenter i Fredericia i vinterferien.

Det fortalte Benjamin Hamborg Clement Klerens, der stod bag disken fredag, da Fredericia Dagblad kiggede ind i hallen på Nordre Ringvej:

- Ja, der har været godt fyldt, og på Valentins Dag i denne uge var der også flere par, hvor drengen og pigen kørte mod hinanden. En slags Valentins date. Men ellers er det mest familier, selskaber, julefrokoster, polterabender og firmaer, der kommer her.

Denne dag var det familien Braae og Krabbe fra Skærbæk, der skulle ned i de små gokarts med hver 6,5 hestekræfter, en motor på 190 kubikcentimeter og en topfart på 55 kilometer i timen.

Fødselsdag med fart

Mor Merethe stod dog over, men far Morten havde valgt at fejre sin 50-års fødselsdag med fart over feltet i en dyst med børnene Marie, Berthel, Ulrik og Victor.

De skulle ud i et såkaldt mega grand prix på 3 gange 24 runder på den 250 meter lange bane med både lige strækninger og lumske sving.

Det handler om sving

Og netop ens færdigheder i sving ville være afgørende for en god placering, forklarede Benjamin Hamborg Clement Klerens.

Skarpt ind eller gennem svinget i en mere blød bue? Efter et par prøverunder finder man normalt den optimale skæring.

- Vi skal bare have en hyggeeftermiddag, sagde Morten Braae:

- Vi har lige været i Harzen og holder så festen senere, når det bliver varmere, tilføjede Merethe Krabbe.