Farvel til kørekortet: Fartsynder kørte 128 km/t på Vestre Ringvej

Sydøstjyllands Politi fangede igen mange fartsyndere, da de besøgte Vestre Ringvej for anden gang på to uger. Foto: Michael Bager

Farvel til kørekortet: Fartsynder kørte 128 km/t på Vestre Ringvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: For to uger siden lovede politiet, at de fremover ville have et ekstra øje på Vestre Ringvej.

Det skete efter, at en hel del bilister gik i fartfælden til en kontrol på strækningen. Ifølge politiet er antallet af biler, der kører for stærkt, mere end dobbelt så højt på Vestre Ringvej som gennemsnittet for målinger på andre veje.

Og løftet indfriede politiet allerede mandag, hvor de hen på eftermiddagen og aftenen besøgte Vestre Ringvej med en fotovogn, skriver Sydøstjyllands Politi på Facebook.

Og igen viste resultaterne, at mange bilister træder for tungt på speederen på strækningen, hvor der højst må køres 60 kilometer i timen.

I skal nok nå det

Ud af de 1065 bilister kørte 107 for stærkt, hvilket svarer til cirka ti procent. Ni fik et klip i kørekortet, mens to bilister fik frakendt førerretten. Heraf én betinget og én ubetinget, da de kørte henholdsvis 108 og 128 kilometer i timen.

- Vestre Ringvej er kendetegnet med en del tung trafik til og fra bryggeriet og andre virksomheder og flere ud- og indkørsler, hvor der kan opstå farlige situationer. På strækningen, hvor den tilladte maximale hastighed er skiltet med 60 km/t, har vejforløbet desuden en kurve og en indsnævring fra 2 til 1 vognbane. Derfor er en hastighed på 128 km/t fuldstændig uacceptabel, og målingens resultat giver anledning til, at vi vil fokusere endnu mere på denne strækning, skriver politiet, som også slutter af med følgende råd.

- Pas nu på hinanden derude. I skal nok nå det.

Farvel til kørekortet: Fartsynder kørte 128 km/t på Vestre Ringvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce