Fedt og skidt i køkkenet: Hotel i Fredericia får bøde

På Hotel Fredericia ærger direktøren sig, for hotellet plejer at have orden i fødevare-sikkerheden. Arkivfoto

Fedt og skidt i køkkenet: Hotel i Fredericia får bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gæst henvendte sig til fødevaremyndighederne, der har været på ekstra kontrol hos Hotel Fredericia. Resultatet var bøde på 15.000 kroner. Hoteldirektøren ærgrer sig

Fredericia: Ovne, emfang, vægge og rør omkring ovne i det varme køkken var fedtede og beskidte, da fødevaremyndighederne var på kontrol.

Stedet er Hotel Fredericia Best Western på Vestre Ringvej, og kontrollen har resulteret i en bøde på 15.000 kroner.

Den tilsynsførende har også bemærket, at kartoffelskrælleren i kælderen fremstod med gamle indtørrede rester i og udenpå, og at der var flere spindelvæv, edderkopper og en glemt pose i et hjørne på gulvet.

Og at der i et lokale, hvor der blev udskåret frugt, kage og andet, var rør i loftet med en del støv og fnuller. I et lagerlokale fandt den tilsynsførende også spindelvæv flere steder under loftet.

Hotellet har fortalt myndighederne, at der med det samme bliver rettet op på forholdene, og direktør Ejner Kring er da også ærgerlig, for de seneste tre gange har hotellet fået smilende smileys.

- Jeg er selvfølgelig træt af situationen. Det er klart. Jeg har talt med fødevaremyndighederne, og jeg er ikke ubetinget enig. Men selvfølgelig retter vi ind. Senest for tre uger siden var myndighederne på besøg, og alt var godt.

Hoteldirektøren forklarer, at der på det seneste har været nogle problemer med udsugningen, og at det kan være medvirkende til den situation, som er påpeget i rapporten.

Det seneste besøg fandt sted "på baggrund af en forbrugerhenvendelse", står der i redegørelsen for kontrollen, der fandt sted 15. marts.

En række andre forhold blev kontrolleret den dag.

Det var blandt andet håndtering af morgenmaden til buffet og rester derfra. Kølekrævende fødevarer på buffetten var som foreskrevet placeret på køleelementer, og temperaturer i køle- og fryserum var også, som de skulle være. Der var heller ingen mejeriprodukter, som havde overskredet mindst holdbar til-datoen.

Af kontrolrapporten fremgår det, at kontrollen 15. marts varede fem kvarter.

Fedt og skidt i køkkenet: Hotel i Fredericia får bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce