Fem punkter skal forbedre folkeskolen: S-kandidat får ros fra lærernes formand

Lærernes formand Anders Bondo Christensen roser S-kandidaten Jens Jonatan Steen fra Fredericia. Torsdag mødtes de til en snak i Middelfart, efter at socialdemokraten har rakt hånden ud til lærerne i en kronik med partifællen Anders Kronborg. Foto: Peter Leth-Larsen

Fem punkter skal forbedre folkeskolen: S-kandidat får ros fra lærernes formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-kandidaterne Jens Jonatan Steen og Anders Kronborg får ros fra lærerformand Anders Bondo Christensen. De har fremlagt fem punkter, som skal forbedre folkeskolen. S har et stort medansvar for problemer, der blev skabt med skolereformen og lockouten i 2013, erkender de to kandidater.

Fredericia/Middelfart: Torsdag trykkede lærerformand Anders Bondo Christensen hånd med den socialdemokratiske folketingskandidat Jens Jonatan Steen.

Anders Bondo Christensen roste de fem forslag for folkeskolen, som Fredericia-kandidaten fremlagde i sidste uge i en fælles kronik i denne avis med partifællen Anders Kronborg fra Esbjerg.

- Jeg blev meget glad, da jeg læste den. For vi har brug for, at Christiansborg tager ansvar for folkeskolerne, som lige nu er landet i et tomrum, hvor alle lovene laves på Christiansborg, og så er det kommunerne, der må gennemføre det hele, sagde formanden for Danmarks Lærerforening (DLF).

Mødet mellem formanden og S-kandidaten fandt sted på Sixtus Sinatur Hotel i Middelfart, som ejes af lærernes fagforening.

I de smukke omgivelser ved Lillebælt var de enige om at se fremad. Gerne ud fra de fem punkter i kronikken, hvor S-politikerne blandt andet taler for et økonomisk løft til folkeskolerne. Mere tid til forberedelse og færre elever i klasserne. Og så skal folkeskolen "ud af kløerne på Moderniseringsstyrelsen", hvor embedsmænd "fører kniven over de offentlige overenskomster. "

Fem forslag for folkeskolen
I fem punkter har de socialdemokratiske kandidater Anders Kronborg og Jens Jonatan Steen foreslået forbedringer af folkeskolen.- Folkeskolen skal rykkes ud af kløerne på Moderniseringsstyrelsen, når det handler om overenskomster.

- Antallet af test og mål har taget overhånd, og politikerne skal i stedet tro på engagerede lærere, pædagoger, elever og skolebestyrelser.

- Mere tid til forberedelse og færre elever i klasserne.

- Privatskolernes sociale ansvar skal styrkes ved at indføre et socialt taxameter, når privatskolerne får tilskud.

- Start med at tilbyde flere timer på lærer-studiet i stedet for at tale om en femårig læreruddannelse.
I smukke omgivelser ved Lillebælt mødtes formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, med socialdemokraten Jens Jonatan Steen. Foto: Peter Leth-Larsen
I smukke omgivelser ved Lillebælt mødtes formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, med socialdemokraten Jens Jonatan Steen. Foto: Peter Leth-Larsen

Konflikt stikker dybt

Lockouten i 2013 sidder stadig dybt i mange lærere. Men i kronikken rækker S-kandidaterne ud til lærerne. De erkender partiets ansvar for de problemer i folkeskolen, der fulgte med en underfinansieret skolereform.

- Konflikten sidder stadig i lærerne i mange dele af landet. Men vi skal ikke rode rundt i alt det, der er sket. Vi skal se fremad, sagde Jens Jonatan Steen og blev bakket op af Anders Bondo Christensen.

- Vi skal videre, og lærerne er klar på at udnytte ressourcerne i folkeskolen mere effektivt, men der skal også flere ressourcer til. Vi skal ikke hænge fast i, hvad der skete i 2013, hvor Anders Kronborg i øvrigt selv var lærer og blev lockoutet, pointerede Anders Bondo Christensen.

Gjorde det særligt ondt på lærerne, at det skete under en S-ledet regering?

- Det tror jeg ikke, men jeg tror, mange var uforstående over for det, sagde Anders Bondo Christensen.

Lærerformanden var glad for, at man i 2018 undgik en ny lockout og i stedet indgik en overenskomst. Skal man skabe en bedre folkeskole, er der brug for mere af den slags: Et tættere samarbejde mellem Christiansborg, fagforeninger og Kommunernes Landsforening, mener han.

Jens Jonatan Steen, som er socialdemokratisk folketingskandidat, vil have folkeskolen genoprejst efter lærerkonflikten i 2013 og folkeskolereformen, som han mener er skyld i de problemer folkeskolen står i nationalt. Torsdag mødtes han med formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i Middelfart. Foto: Peter Leth-Larsen

Plan er ikke gratis

S-kandidaternes plan for den bedre folkeskole bliver ikke gratis. Jens Jonatan Steen arbejder for at få partifæller og andre partier med på idéen.

- Nu er vi to, men der er selvfølgelig 179 medlemmer af Folketinget, konstaterede Jens Jonatan Steen og henviste til, at partierne i rød blok ser positivt på at styrke folkeskolerne.

Ifølge Anders Bondo Christensen er det også forkert, hvis man kun kigger på regnskabstallene.

- Hver gang, man ansætter en lærer, siger man, det er en udgift. Men det er ikke bare en udgift. Det er jo en investering i uddannelse til gavn for samfundet, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce