Fem råd om venskab: Reparer i stedet for at kassere

Fire venner siden skoletiden mødes stadig ofte i dag. Fra venstre er det Christian Hansen, Karl Elkjær, Børge Sørensen og Jens Lind, som fandt sammen på Lyng Skole. Foto: Peter Leth-Larsen

Fem råd om venskab: Reparer i stedet for at kassere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Hvordan holder man fast i et godt venskab gennem mange år?

Vi bad fire venner og deres fruer om gode råd. For deres venskab begyndte for 77 år siden, nemlig de Karl, Børge, Jens og Christian havde første skoledag på Lyng Skole i 1942. Her er fem tip fra forsamlingen.

1. Vær afslappet

Hav et afslappet forhold til hinanden. Man behøver ikke altid rende hinanden på dørene, lyder første bud fra Jens Lind.

2. Reparer i stedet for at kassere

Vi er fra en tid, hvor man reparerer i stedet for at kassere. Det gælder også i venskaber, lyder det fra Else Sørensen.

- Det er ikke altid, vi er enige om tingene, men det gør ikke noget i forhold til venskaber.

3. Vær tolerant

Vær tolerant, og lad være med at gå i for små sko, lyder det fra Christian Hansen. Man skal ikke gå at bære nag, og man skal kunne tilgive fejl.

4. Brug hinanden, når det er svært

Brug hinanden, også når det er svært, og man for eksempel bliver ramt af sygdom, lyder det fra Else Sørensen. Hvis man ikke orker at få besøg, er det ok at give klar besked.

- Men hvis jeg har brug for vennerne, ved jeg, at de er der, siger Else Sørensen.

5. Løsningen, når I rager uklar

Selvfølgelig bliver man indimellem uenige med sine venner. Og så har Børge Sørensen en enkel kur.

- Når vi er ved at rage uklar, så tager vi en bajer, lyder det med et smil.

Fem råd om venskab: Reparer i stedet for at kassere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce