Flere penge til trafiksikkerhed: Har du en god idé og brug for støtte?

GF Trafikpris støttede forrige års Edison-konkurrence, hvor 7.400 elever fra 6. og 7. årgang dystede om at udvikle innovative trafikideer. På billedet er det Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik og Christian Vintergaard fra Fonden for Entreprenørskab. PR-foto

Flere penge til trafiksikkerhed: Har du en god idé og brug for støtte?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Færdselssikkerhedskommissionen har et nationalt mål om, at der i 2020 maksimalt må være 120 trafikdræbte og 2000 tilskadekomne i trafikken om året.

Derfor åbner GF Forsikrings fond nu op for ansøgninger til en ny pulje på i alt 400.000 kroner til konkrete initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden og anvise nye veje til løsninger.

- Der er behov for, at borgerne bidrager aktivt til trafiksikkerheden, der i høj grad handler om adfærden hos den enkelte trafikant. Det er ikke en opgave, vi skal nøjes med at overlade til myndighederne. Hos GF vil vi gerne medvirke til at gøre trafiksikkerhed til en folkesag, siger Jens-Peter Riis Jensen i en pressemeddelelse.

Han er formand for GF TrekantOmrådet, som har kontorer i både Erritsø og Billund.

Ifølge Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der blev offentliggjort for nylig, kom 3300 personer til skade i trafikulykker i 2017. Af dem mistede 175 livet.

Bag den nationale pris står GF Forsikrings fond, der netop har åbnet op for nye ansøgninger. Trafikprisen har til formål at støtte lokale trafikprojekter, der har potentiale til større udbredelse og derigennem til at forbedre trafiksikkerheden i hele Danmark. - Det afgørende er ideen bag og evnen til at udføre den i praksis. Projektforslaget skal, udover at have et relevant trafiksikkerhedsmæssigt mål, have et lokalt afsæt med potentiale til større udbredelse, fortæller Jesper Sølund. Han er formand for GF Fondens trafikpriskomite og dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

For at komme i betragtning til GF Trafikpris skal man gå ind på www.gftrafikpris.dk og sende en ansøgning med en beskrivelse af sit projekt. Ansøgningsfristen er 21. oktober 2018.

Flere penge til trafiksikkerhed: Har du en god idé og brug for støtte?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce