Første af sin slags i Danmark: Særlig kunstform skal hjælpe synshandikappede i vandet på Østerstrand

Det er mere end halvandet år siden, at pælene blev monteret på den sydlige del af Østerstrand. Siden har man blandt andet arbejdet med at sikre en passende installation af de tov, der skal guide badegæsterne samt udarbejdet en informationstavle, fortæller landskabsarkitekt Lars Kronborg Bak. Foto: Peter Leth-Larsen

Første af sin slags i Danmark: Særlig kunstform skal hjælpe synshandikappede i vandet på Østerstrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt badeanlæg skal give særligt blinde og svagtseende, der normalt vil holde sig fra at bade, bedre mulighed for oplevelser i vandet ved Østerstrand.

Fredericia: Nu er der bedre mulighed for, at blinde og svagtseende kan komme en tur i vandet ved Østerstrand.

Fredag indvies et nyt badeanlæg, der består af en række stålpæle, der er installeret i vandet, så de danner et sneglemønster. Mellem hver stålpæl er der monteret et tov omkring 30 centimeter over vandoverfladen. Dermed kan brugere uagtet nedsat syn og lignende trygt blive ført ud i vandet og tilbage til stranden igen.

Installationen har fået navnet "Havfruefløjterne". Oprindeligt var arbejdstitlen "Badesneglen", men en flok børnehavebørn syntes, at pælene lignede havfruefløjter, og folkene bag projektet fandt deres forslag mere rammende.

Badeanlægget er ifølge landskabsarkitekt Lars Kronborg Bak fra Fredericia Kommune det første af sin slags i Danmark.

- Vi så på, hvordan vi kunne lave noget, der var interessant at kigge på hele året rundt og samtidig havde en funktion. Jeg tænkte på den kunstretning, der hedder "land art", hvor man har en kunstinstallation i naturen, som også har en funktion, siger han.

Den primære målgruppe er synshandicappede, men alle andre, der også kan have glæde af at støtte sig til noget, er det også perfekt til. Det kan være børnefamilier eller ældre, og nu har vi også Sundhedshuset lige bagved. Måske kan de få gavn af det til noget træning.
Landskabsarkitekt Lars Kronborg Bak, Fredericia Kommune
Kraftige tov forbinder de enkelte pæle i anlægget. Foto: Peter Leth-Larsen
Kraftige tov forbinder de enkelte pæle i anlægget. Foto: Peter Leth-Larsen

Har kostet 600.000 kroner

- Den primære målgruppe er synshandicappede, men alle andre, der også kan have glæde af at støtte sig til noget, er det også perfekt til. Det kan være børnefamilier eller ældre, og nu har vi også Sundhedshuset lige bagved. Måske kan de få gavn af det til noget træning.

"Havfruefløjterne" er en del af byrådets visionsplan for Østerstrand. Det er Fredericia Kommune, der i samarbejde med Dansk Blindesamfund har udarbejdet anlægget. Desuden har projektet modtaget økonomisk støtte fra Trygfonden og Friluftsrådet. De to organisationer har samlet bidraget til omkring halvdelen af de 600.000 kroner, badeanlægget har kostet.

Selve anlægget er grundet et ønske fra Dansk Blindesamfund placeret i den sydlige del af stranden. Det har de foretrukket, fordi der her er mere roligt, og der er derfor lavere sandsynlighed for, at brugerne bliver desorienterede, hvis der er mange mennesker og lyde.

Badeanlægget er placeret i den sydlige del af Østerstrand. Blandt andet efter ønske fra Dansk Blindesamfund, fordi placeringen er med til at dæmpe støjen fra de andre badegæster. Pressefoto
Badeanlægget er placeret i den sydlige del af Østerstrand. Blandt andet efter ønske fra Dansk Blindesamfund, fordi placeringen er med til at dæmpe støjen fra de andre badegæster. Pressefoto

Første af sin slags i Danmark: Særlig kunstform skal hjælpe synshandikappede i vandet på Østerstrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce