For 720.000 kroner blandede vejskilte, tak - 578 nye skilte på vej

Nye skilte er på vej til cirka 51 gader og torve. Der skal produceres for 720.000 kroner emaljeskilte, og det er Bevaringsfonden, der står bag initiativet - og regningen. Der skal i alt sættes 578 skilte op inden for voldene. Foto: Bevaringsfonden

For 720.000 kroner blandede vejskilte, tak - 578 nye skilte på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevaringsfonden finansierer både skilte og opsætning af selv samme i Fredericia midtby. Knap 600 nye gadenavneskilte sættes op inden 1. maj 2019. De får en skrifttype, der er opkaldt efter fæstningsbyen.

Fredericia: Selvom 578 gadenavneskilte umiddelbart lyder af meget, og det måske kan være svært for de fleste - med en hurtig hovedregning - at finde ud af, hvor i alverden alle de skilte skal placeres, så er der en mening med 'galskaben'.

Bevaringsfonden, der er en del af en A.P. Møller-donation, og som består af repræsentanter fra A.P. Møller og byrådspolitikere fra Fredericia, har besluttet at støtte både udfærdigelsen og opsætningen af nye gadenavneskilte i Fredericia midtby - inden for voldene.

I alt får cirka 51 gader og torve nye skilte, men da flere af byens gader er lange, skal der naturligvis opsættes mere end et skilt per gade - deraf de 578 skiltel

De kommer til at passe rigtig godt ind i både det nye og det ældre byggeri i byen.
Steen Wrist (S), formand for Fredericia Byråds by- og planudvalg
Sådan kommer 578 skilte til at se ud. De kommer til at pryde gade, veje og stræder inden for voldene, og så bliver de opsat inden 1. maj 2019. Regningen betaler Bevaringsfonden. Foto: Bevaringsfonden
Sådan kommer 578 skilte til at se ud. De kommer til at pryde gade, veje og stræder inden for voldene, og så bliver de opsat inden 1. maj 2019. Regningen betaler Bevaringsfonden. Foto: Bevaringsfonden

Indenfor voldene

På onsdagens by- og planudvalgsmøde skulle udvalget dels orienteres om Bevaringsfondens donation, dels tage stilling til, om man var villig til at forpligte sig til at lave samme slags skilte i fremtiden, og det var der bred enighed om at sige ja til.

- Vi så skiltene på mødet, og de kommer til at passe rigtig godt ind i både det nye og det ældre byggeri i byen, siger Steen Wrist (S), formand for Fredericia Kommunes by- og planudvalg.

Planen er, at Bevaringsfonden går i gang med selve produktionsarbejdet efter onsdagens blåstempling af både donation og fremtidsforpligtelser. Planen er, at det sidste skilt vil blive opsat 1. maj næste år.

Afgrænsningen for de nye skilte er voldene mod nord og vest og i princippet Oldenborggade mod syd, dog med nogle gader på Gl. Havn og kvarterne øst for den sydlige del af Kongensgade.

Ud med ad-hoc

- Vi har med baggrund i de historiske emaljeskilte i midtbyen udfærdiget et skiltedesign, som favner de historiske skilte samtidig med, at skiltet kan sidde på moderne, nutidige huse, lyder det i sagsbeskrivelsen.

Baggrunden for støtten er at skabe en sammenhængende linje for hele byen, da - gadenavneskiltningen ifølge Bevaringsfonden i dag bærer præg af "tilfældige ad-hoc løsninger uden et overordnet design- og funktionsmæssigt hovedgreb", som det lyder i sagsbeskrivelsen fra udvalgsmødet.

Skiltene bliver rubinrøde med hvid skrift og hvid kantfarve, skrifttypen er unik og hedder "Fredericia. Prisen for de 578 skilte - 720.000 kroner. Penge, der betales fra Bevaringsfonden.

For 720.000 kroner blandede vejskilte, tak - 578 nye skilte på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce