Formand for Foreningen Korskær efter utrygge episoder: - Det er ikke værre end andre steder

Formand for Foreningen Korskær, Kjeld Hansen, genkender ikke billedet af, at Korskærparken er mere præget af uro og ballade end tidligere. Arkivfoto: Morten Pape

Formand for Foreningen Korskær efter utrygge episoder: - Det er ikke værre end andre steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kjeld Hansen er formand for Foreningen Korskær og bor selv i Korskærparken. Han genkender ikke billedet af en stigende mængde ballade i boligområdet, men forstår godt, at den uro, der er, kan fremkalde negative følelser.

Fredericia: Der er ikke noget nyt i, at der af og til er mere uro end normalt i et socialt boligbyggeri som i Korskærparken, og det er ikke værre end i lignende boligområder.

Det mener formanden for Foreningen Korskær, Kjeld Hansen. Foreningen er en paraplyorganisation for 12 medlemsgrupperinger, der alle arbejder for bedre trivsel og sundhed blandt beboerne i Korskærparken.

- Der har altid været nogle episoder og fra visse beboeres side en adfærd, som ikke har været særlig hensigtsmæssig. En adfærd, hvor det ikke er altid, man tager hensyn til andre, siger Kjeld Hansen, der selv bor i Korskærparken.

Tror ikke problematikken forsvinder

Han understreger, at han ikke kender til det syn på sagen, som Louise Selmer har fortalt til Fredericia Dagblad. Hun har gennem længere tid følt, at Korskærparken er blevet et mere utrygt sted at bo, og hun har derfor valgt at flytte fra området med sine tre børn. Den generelle situation i Korskærparken vil han dog gerne kommentere på.

- Det er noget, der følger med, når man bor i et socialt boligbyggeri. Når det er sagt, så vil jeg sige, at det, der foregår her, er minimalt. Det er utrolig lidt. Det, der er, kan selvfølgelig opleves som utrolig irriterende, og man kan også blive gal og sur over det, men det er ikke værre i Korskærparken end andre steder. Jeg vil endda sige tværtimod, siger Kjeld Hansen.

Kjeld Hansen fortæller, at han ikke har hørt om andre beboere, der har samme oplevelse som Louise Selmer, men at han heller ikke normalt modtager den slags henvendelser.

- Jeg tror aldrig, det er en problematik, der forsvinder fuldstændig. Der vil være perioder, hvor den er mere udtalt, og så vil den blive afløst perioder, hvor der ikke er ret meget. Bare to unges uheldige adfærd kan være nok til at italesætte, at så er der også uro og ballade, siger Kjeld Hansen, der spekulerer i, om ungdomsklubbens ferieperiode kan have en indflydelse på, at der muligvis opleves mere uro end sædvanligt, fordi de unge dermed mangler et sted at mødes.

Formand for Foreningen Korskær efter utrygge episoder: - Det er ikke værre end andre steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce