Forsamlingshus får nej til lån: Kommunen skal ikke være bank

Frivillige bruger mange kræfter på vedligeholdelsen af forsamlingshuset, som her for et par år siden, da Anntoinette brugte timer af sin sommerferie på at male. Kommende renoveringsopgaver kan dog presse husets økonomi, så derfor havde man håbet på et rentefrit lån ved Fredericia Kommune. Arkivfoto: Torben Glyum

Forsamlingshus får nej til lån: Kommunen skal ikke være bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Kommune skal ikke være bank, fastslår et enigt økonomiudvalg og siger nej til forespørgsel fra Pjedsted Forsamlingshus.

Pjedsted: Bestyrelsen for Pjedsted Kultur- og Forsamlingshus har søgt økonomiudvalget om et lån på knap 300.000 kroner ved Fredericia Kommune.

Med pengene kunne forsamlingshuset indfri et realkredit lån, som forsamlingshuset betaler af på. Men det blev et nej.

- Fredericia Kommune hverken kan eller skal være bank. Vi har sympati for forsamlingshuset og støtter allerede i dag både Pjedsted Forsamlingshus og kommunens øvrige forsamlingshuse, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Økonomiudvalget fulgte dermed den indstilling der lå fra forvaltningen i sagen. Her konstaterede man, at Pjedsted Kultur og Forsamlingshus allerede har et lån ved Fredericia Kommune på i alt 535.974 kroner. Det ønskede forsamlingshuset forhøjet med knap 300.000 kroner som et rente- og afdragsfrit lån.

Begrundelsen var, at forsamlingshusets økonomi på sigt kan blive presset på grund af større nødvendige vedligeholdelsesarbejde på forsamlingshuset.

Skulle økonomiudvalget have sagt ja, ville det have krævet en tillægsbevilling på 300.000 kroner.

Formand for Pjedsted Kultur- og Forsamlingshus Tommy Erbs har endnu ikke modtaget svar fra Fredericia Kommune og vil derfor gerne afvente med en kommentar til afgørelsen.

Vi har stor sympati for forsamlingshuset, men det er ikke kommunens opgave at være bank.
Borgmester Jacob Bjerregaard (S)

Forsamlingshus får nej til lån: Kommunen skal ikke være bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce