Forskningscenter møder bred opbakning: - Det skal lykkes, fastslår borgmester

Den store ridehal skal flyttes og give plads til Center Danmark, der får udsigt ud over Gudsø Vig med Skærbækværket i horisonten. Foto. Peter Leth-Larsen

Forskningscenter møder bred opbakning: - Det skal lykkes, fastslår borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De nærmeste naboer i Gudsø er blevet hørt om udsigten til det nye Center Danmark på Gudsø Engvej, og 6. november er der borgermøde i Skærbæk. Projektet kræver dispensation fra planloven, men både DN og områdets borgmestre er positive.

Gudsø: Planerne for Center Danmark blev præsenteret i en ridehal på Gudsø Engvej tirsdag middag. En lille smal markvej fører forbi flere huse og gårde ned til adressen, hvorfra der er den smukkeste udsigt over Gudsø Vig.

Naboerne i Gudsø er i løbet af de seneste måneder blevet holdt orienteret om, hvilke planer Henrik Thorsen og hans partnere har for området. 6. november er der borgermøde i Skærbæk om projektet, som formand for beboerforeningen Jonna Heebøll hilser velkommen.

- Det er da fantastisk, at man vil etablere et så spændende center tæt på Skærbæk, og jeg er sikker på, at der vil være stor interesse, siger Jonna Heebøll.

Hun har drøftet projektet med Henrik Thorsen.

- Han kommer og gør rede for indholdet sammen med professor Henrik Madsen fra DTU, og som jeg forstår, så vil man også involvere Skærbæk, siger hun.

Gudsø binder kommuner sammen
Fredericia og Kolding bindes sammen med den lille landsby Gudsø.

Gudsø Mølleå danner kommunegrænse mellem Fredericia og Kolding.

Begge kommuner grænser ned til Gudsø Vig.

I 1849 var Gudsø ramme om et af tre-års krigens voldsomme slag forud for udfaldet fra fæstningen 6. juli. Gudsø rummer i dag en mindesten over to faldne soldater.

Gudsø er nævnt første gang i skriftlige kilder i 1524 som Gutswig - Gudens Vig. Gudsø bestod i 1682 af 4 gårde og 1 hus med jord.

Ifølge Krak er der i dag registreret omkring en snes ejendomme med adresse i Gudsø.
Initiativtager Henrik Thorsen og Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) drøftede muligheder for fondsstøtte efter præsentationen af Center Danmark. Foto: Peter Leth-Larsen
Initiativtager Henrik Thorsen og Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) drøftede muligheder for fondsstøtte efter præsentationen af Center Danmark. Foto: Peter Leth-Larsen

DN bakker op

Det store Center Danmark skal placeres midt i det smukke område mellem markerne og ud til Gudsø Vig. Det vil kræve en dispensation fra planloven.

- Vi har drøftet projektet med Danmarks Naturfredningsforening, og de bakker op. Vi vil ikke ødelægge noget natur, men lave et projekt, der på alle måder er bæredygtigt og spiller sammen med naturen, siger Henrik Thorsen.

De 30 hektar, der skal rumme centret, krydser kommunegrænsen mellem Fredericia og Kolding, og Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) forventer, at en dispensation fra planloven vil komme igennem.

- Vi står med et konkret projekt, som ikke vil genere nogen, men tvært imod har en dagsorden, der giver samfundsmæssig mening. Det skal lykkes, siger Jørn Pedersen.

Også Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) er sikker på, at de planmæssige udfordringer er til for at løses.

Ny vej til centret

På modsat side af Kolding Landevej er Gudsø Mølle placeret. Her har Fredericia og Kolding kommuner tidligere arbejdet sammen om naturgenopretningsprojekt. Møllen tænkes også ind i projektet.

Den skal give en rød tråd til gamle energiformer i forbindelse med formidlingsdelen af Center Danmark.

- Den ejes af Strandmøllen, og de har ingen planer om at afhænde den, siger Henrik Thorsen.

Han købte marker og ejendommene på Gudsø Engvej 15 for flere år siden og har siden indrettet det tomme stuehus til udlejningsboliger og stalden til hestebokse, der nu rummer 17 heste.

Den store ridehal ved ejendommen skal flyttes for at give plads til Center Danmark, og der skal gives tilladelse til at etablere en ny vejadgang til centret.

- Vi kan ikke belaste den eksisterende vej, så det bliver en af de ting, vi skal have hjælp med fra kommunerne, siger Henrik Thorsen.

Forskningscenter møder bred opbakning: - Det skal lykkes, fastslår borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce