Fredericia Kunstforening præsenterer sin største udstilling nogensinde

Henry Heerup var en farverig kunstner, og hans værker kan fra 1. til 24. februar opleves i Kulturcenter, Kongensgade 111.

Fredericia Kunstforening præsenterer sin største udstilling nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forening fejrer sit 75 års jubilæum med værker af den farverige og folkekære kunstner i Kongensgade 111.

Fredericia: Det er lykkedes Fredericia Kunstforening at hente et af de helt store danske navne til byen. 1. februar er der fernisering på årets store udstilling af værker af Henry Heerup. Den farverige billedkunstner døde i 1993, mens hans fantasifulde og fantasifyldte værker lever videre i bedste velgående.

Med udstillingen markerer den efterhånden 300 medlemmer store forening sit 75 års jubilæum.

- Da der var en Heerup-udstilling en weekend i 1958 i Fredericia, trak den alene 1000 besøgende, fortæller Vagn Sørensen fra kunstforeningens bestyrelse, der forventer stort rykind i Kulturcenter, Kongensgade 111.

Et godt samarbejde med Heerup Museum i Rødovre har gjort udstillingen mulig. Det er nemlig ikke hverdagskost, at en kunstforening får mulighed for at præsentere en kunstner af dette format.

For Heerup er det vigtigere, at folk ser på hans kunst, end at han tjener penge på den. For det giver trivsel.
Virtus Schade
Det kan du også glæde dig til i Kunstforeningen
I april udstiller Jacob Herskind fra Fønskov i Kunstcenter, Kongensgade 111. Han er en farverig og fortællende billedkunstner, der formår at få børnene i tale på en ny og anderledes måde.I august udstiller hollandske Marcellus Hoornweg, som tidligere har boet i Fredericia. Han er kendt for gavlmalerier og er optaget af gamle malere som Rembrandt, Rubens og Titien.

I september vises Tine Hinds værker. Hun er kendt for sine grafiske billeder med særlig evne for at iagttage mennesker.

I november gælder det kunstneren Carsten Frank, der er kendt for smæld på farverne, og som tager kampen op mod det narcissistiske og udbrændte i vor moderne civilisation.

Farverige

Det er ikke kun Heerups billeder, som er farverige. Det var kunstneren også. Der er mange anekdoter fra hans have på Kamstrupvej i Rødovre, hvor stor kunst blev til. F.eks. var det her, at han malede "Bjørneklokvinden". Motivet er en kvinde, som vokser ud af en giftig bjørneklo som en kommentar til, at man skal tage sig i agt for og have respekt for kvinden.

Han var også kendt for genbrug. Hvad andre smed ud, kunne han genbruge i sine skulpturer som f.eks. "Trafikuglen". På udstillingen vil man kunne se maleriet "Bondegården", som aldrig tidligere er blevet beskrevet eller fortolket. I Fredericia inviteres publikum til at give deres besyv med.

Dyr udstilling

En udstilling i særklasse giver ekstra udgifter til transport, forsikring og konservatorer. Donationer fra Spar Nord Fonden, GF Forsikring og tilskud fra Fredericia Kommune har gjort det muligt, fortæller formand Poul Bernstorff Jakobsen.

Han glæder sig over de mange frivillige, som har meldt sig til blandt andet at være kustoder i de tre uger, udstillingen varer.

Udstillingen er gratis for foreningens 300 medlemmer, mens øvrige kunstinteresserede skal betale 40 kr. i entre. De kan også se frem til foredrag 18. februar med museumsleder Anni Lave Nielsen fra Museum Heerup, Rødovre.

To skoler har meldt deres ankomst. Fra formanden lyder da også en opfordring til, at andre skoler og uddannelsesinstitutioner lægger vejen forbi Kulturcentret i Kongensgade for at opleve denne helt særlige udstilling. Kunstforeningen stiller gerne op med kustoder, hvis besøget skal foregå i skoletiden. Spar Nord har valgt at lægge et arrangement her for deres gæster. Og det er i det hele taget en mulighed, som formanden opfordrer medlemsvirksomheder til at gøre brug af ved de forskellige udstillinger.

Galschiøt og Kirkeby

Fernisering finder sted fredag den 1. februar kl. 17, hvor jazztrioen Three Up vil underholde og museumsleder Anni Lave Nielsen vil være til stede.

Fredericia Kunstforening er i de senere år blevet kendt for de store udstillinger. For to år siden var det Jens Galschiøt i Eksercerhuset, og sidste år Per Kirkeby-udstillingen.

Fredericia Kunstforening præsenterer sin største udstilling nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce