Fredericia dropper at få kæmpe-stævne til byen: "Uambitiøst og bittert" mener formand

Fredericia kunne være blevet World Cup- og OL-kvalifikationsby. Men sådan blev det ikke. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Fredericia dropper at få kæmpe-stævne til byen: "Uambitiøst og bittert" mener formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kombination af manglende penge og manglende tid har ført til, at Fredericia i 2019 ikke bliver hjemby for World Cup og OL-kvalifikation.

Fredericia: Fredericia kunne i 2019 have lagt gader, stræder, kanaler, og landeveje til sit største triatlon-stævne nogensinde: World Cup og samtidig kvalifikation i den nye OL-disciplin Mixed Relay (en stafet-disciplin, der er på OL-programmet fra 2020).

Men det bliver ikke til noget.

Projektet er faldet til jorden med et klask så stort, at det får Triathlon Team-formand Carsten Andersen til at sætte spørgsmålstegn ved byens ambitionsniveau, når det drejer sig om enestående idrætsevents.

- Jeg har ikke længere tillid til, at politikerne har det ambitionsniveau, der skal til. Eller det ambitionsniveau, de giver udtryk for, siger han med ærgrelse og frustration i stemmen.

Formand for byrådets Kultur- og Idrætsudvalg, Lars Ejby Pedersen (S), ærgrer sig også, men han forsikrer, at ambitionsniveauet er det samme som hidtil.

- Men projektet her endte med at være meget dyrere end først udmeldt. Og sådan en ekstrabevilling kan vi ikke forsvare i en tid, hvor andre dele af kommunen skal spare. Det er et spørgsmål om budget, siger han.

Det endte med også at blive et spørgsmål om timing. For både Carsten Andersen og Lars Ejby mener faktisk, at de manglende penge kunne være blevet skaffet via sponsorater - hvis blot der havde været bedre tid.

- Men ansøgningsfristen til at få stævnerne udløb. Og da kommunen sprang fra ganske få dage før deadline, havde vi ikke en chance: Vi måtte droppe det. Der manglede 200.000 kroner. Det er bittert, siger Carsten Andersen.

Vi ville gerne sige ja. Men prisen steg markant og til et niveau, vi ikke har råd til.
Lars Ejby Pedersen (S), udvalgsformand
Fakta
Fredericia har i mange år haft tradition for triatlon-stævner. Og flere lokale atleter gør sig bemærket i både ind- og udland.De senere år har Fredericia lagt by til Nordiske Mesterskaber, og det kommer til at ske igen til september. Denne gang dog med et kommunalt tilskud langt fra tidligere tider, hvor et privat firma stod for afviklingen. I år ligger opgaven hos Fredericia Triathlon Team.

- Og det gør vi selvfølgelig meget gerne. Men det nedsatte budget kommer til at betyde noget for arrangementet. Ikke det sportslige, som nok skal blive rigtig godt. Men for omgivelserne får bevillingens størrelse betydning: Der er ikke budget til nær så meget event. For eksempel bliver der næppe nogen storskærm og den slags, siger Carsten Andersen, som heller ikke regner med, at klubben økonomisk ender med at få noget ud af arbejdet.
- Vi ville rigtig, rigtig gerne. Men det blev for dyrt, siger udvalgsformand Lars Ejby Pedersen (S). Arkivfoto
- Vi ville rigtig, rigtig gerne. Men det blev for dyrt, siger udvalgsformand Lars Ejby Pedersen (S). Arkivfoto

Triatlon-traditioner

Fredericia Triathlon Team har gennem årene arrangeret en lang række store stævner. Derfor opstod muligheden for at få World Cup hertil.

- Vi tog et møde med Lars Ejby og Christian Jørgensen (V) for at høre, om de syntes, at vi skulle sende en formel ansøgning om at blive hjemby for World Cup. De tjekkede begge med deres bagland og kom tilbage med et ja: De syntes, at vi skulle ansøge formelt om at blive World Cup-by, siger Carsten Andersen om mødet med Kultur- og idrætsudvalgets formand og næstformand.

Siden opstod muligheden for OL-kvalifikation, som blev indarbejdet i det budget, Triathlon Team og kommunen udarbejdede. Udvidelsen betød, at budgettet voksede markant.

- Og det var netop den markant større udgift, der førte til, at vi måtte sige nej, siger Lars Ejby.

- Vi har allerede et budget til triatlon-stævner i år og de kommende år. Men det her krævede så stor en ekstrabevilling, at vi ikke kan være med. Vi er i gang med at spare andre steder, og kan ikke sige ja til så stor en ekstraudgift uden at have plads til det i budgettet, siger Lars Ejby.

Hvorfor siger I så i første omgang ja til, at klubben ansøger om at få stævnerne til Fredericia?

- Fordi de planer, vi hørte om på det første møde, indeholdt nogle helt andre tal, end det budget vi endte med at blive præsenteret for. Vi er stolte af Fredericias triatlon-traditioner. Men til sidst ender det med et spørgsmål om, hvor mange penge vi har at bruge på det. Og her løb vi tør for både penge og tid, siger Lars Ejby.

Fredericia dropper at få kæmpe-stævne til byen: "Uambitiøst og bittert" mener formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce