Fredericia set med argentinske øjne: Trillinger hjælper til med at lære dansk

Klummeskribenten er au pair i en familie med trillinger, og netop børnene hjælper til med at lære dansk. Foto: Lilén Nahir Altamira.

Fredericia set med argentinske øjne: Trillinger hjælper til med at lære dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Dette er ugen op til påskesøndag, og det betyder ferie i skoler, inklusiv min. Ja, jeg går også i skole. Jeg lærer dansk på en sprogskole i midtbyen i Fredericia. Sprogskolen er lille, men fuld af venlige, forstående og kærlige mennesker.

Jeg skal gå i skole tre gange om ugen fra morgen til eftermiddag. Eftersom arbejdet som au pair er uforudsigeligt, fordi børnene nogle gange er syge, skabes det lidt udfordringer i forhold til skemaet, eller hvis jeg er syg, så kan jeg ikke komme til alle timerne.

I de tilfælde taler jeg med folkene på sprogskolen, og de er supervenlige og forstående. Det er godt, for med deres gode attitude, stresser det ikke så meget mig.

Det bedste er, at jeg har små mennesker til at hjælpe mig med at lære dansk, trillingerne, som jeg passer. Efter min mening er det bedste at lære sprog sammen med børn. Børn dømmer ikke den måde, du taler på, og de retter altid på dig, hvilket hjælper dig til at forbedre dig væsentligt.
Fakta
Lilén Nahir Altamira er den seneste tilføjelse til listen af skribenter på Fredericia Dagblad.

Lilén kommer fra Argentina og arbejder nu som au pair i Fredericia i en familie med trillingepiger.

Hun skal fremover fortælle om sit liv i Fredericia, og hvordan hun ser byen.
Lilén Nahir Altamira. Arkivfoto: Yilmaz Polat.
Lilén Nahir Altamira. Arkivfoto: Yilmaz Polat.

Mine klassekammerater er også meget skønne og sjove. De fleste af os er kvinder, hvilket gør timerne endnu mere underholdende. Vi kan snakke meget, eftersom vi er interesserede i de samme emner. Det bedste er, at du kan få flere venner og have flere mennesker, som du deler øjeblikke og oplevelser med.

Det er vigtigt, siden vi alle kommer fra forskellige dele af verden, og det er også godt at møde flere mennesker, så man føler sig i godt selskab, når man er så langt væk fra venner og familie.

Der er mange forskellige nationaliteter på sprogskolen. I min klasse er der folk fra Storbritannien, Ukraine, Rumænien, Syrien, Ungarn, Venezuela, Mexico, Brasilien og Argentina.

Jeg elsker, når vi i timerne kan fortælle lidt om skikkene i vore hjemlande. For mig er det meget interessant at kende andre kulturer. Man kan skelne mange kontrasterende ting mellem samfund, men det mest vidunderlige er, at vi altid har et eller andet til fælles, som forener os som et helt samfund, der hører til én verden. Det viser os, at i virkeligheden er der ingen grænser for fællesskabet og solidariteten med andre.

I mine øjne er det ikke ekstremt svært at lære dansk. I mine ører er dansk en blanding af tysk og engelsk. Men jeg finder udtalen meget svær. Jeg vil meget gerne kunne tale flydende dansk; jeg må bare være tålmodig.

Det bedste er, at jeg har små mennesker til at hjælpe mig med at lære dansk, trillingerne, som jeg passer. Efter min mening er det bedste at lære sprog sammen med børn. Børn dømmer ikke den måde, du taler på, og de retter altid på dig, hvilket hjælper dig til at forbedre dig væsentligt.

Det er også vigtigt ikke at være bange for at tale sproget, for når du taler, laver du fejl og lærer af dem. Det er nøglen til forbedring. Øvelse gør mester.

Fredericia set med argentinske øjne: Trillinger hjælper til med at lære dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce