Fredericianske hard core-musikere på vej mod toppen

Pascal Thönnissen og Christoph Wietzorek står bag Isolation Rec,. som har skrevet kontrakt med det fredericianske hard core-band, Lifesick. Foto: PR

Fredericianske hard core-musikere på vej mod toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bandet Lifesick har skrevet kontrakt med et tysk pladeselskab. Og forventningerne er tårnhøje.

Fredericia: Hard core-bandet Lifesick fra Fredericia er for alvor ved at nå op ad genrens rangstige. Bandet har netop skrevet kontrakt med det tyske pladeselskab, Isolation rec., der vil udgive bandets andet album digitalt, på cd og lp.

En af pladeselskabets stiftere, Pascal Thönnissen, har glædet sig til at skrive kontrakt med fredericianerne. Og han ser stort potentiale i de fem fyre og deres kompromiløse musik.

- Jeg tror, at Lifesick snart vil være i toppen af den europæiske hard core- og metal-scene. Bandet har allerede skabt sig et navn via en række turnéer - nogle af dem sammen med anerkendte og kendte navne som Comeback Kid og Harley Flanagan. Dén udvikling vil helt sikkert fortsætte med udgivelsen af albummet, lyder det fra Pascal Thönissen.

Han overværede den sidste koncert på Lifesicks netop afsluttede Europa-turné i Hamborg, hvor han blot blev bekræftet i sine betragtninger.

Fakta
  • Lifesicks andet album "Swept in black" udkommer til november med ti numre. I løbet af en kort periode vil det udkomme på digitalt, på cd og i et meget begrænset omfang også på farvet vinyl.
  • Isolation Rec. har kontor i Berlin. Deres udgivelser distribueres i Europa af Evil Greed og i Nordamerika af Deatwish Inc. Selskabet drives af Pascal Thönnissen og Christoph Wietzorek.
  • Selskabet har stået bag udgivelser af bands som Lowest Creature, Imprisoned, No Omega, Mass Worship og Portrayal Of Guilt.
Lifesick er blandt andet kendt for deres meget energiske koncerter. Foto: Matt Gabel
Lifesick er blandt andet kendt for deres meget energiske koncerter. Foto: Matt Gabel

Har været fans længe

Det er knap tre år siden, at Lifesick udsendte bandets første album "6.0.1." Det skete på et andet pladeselskab.

- Vi har valgt at skifte til Isolation Rec., fordi vi kunne mærke, at de vil gøre mere ud af det. Og gå endnu længere for os. Faktisk er det er års tid siden, at vi afsluttede indspilningerne af albummet. Men vi har ventet med at skrive med et selskab, fordi vi ville sikre os, at vi valgte de rigtige. Og det endte heldigvis med Isolation rec., siger trommeslager Jeppe Løwe Hansen.

Også Pascal Thönnissen er glad.

- Jeg har været fan af Lifesick, lige siden jeg opdagede dem via et samarbejde i mit mercandise-selskab, Evil Greed. Lige siden har jeg nærmest konstant lyttet til deres debutalbum på mit kontor. Lifesick leverer ikke bare velskrevet, velproduceret og gennemtænkt musik, men har også et godt blik for alt det visuelle: Alt fra design af merchandise, markedsføring og deres live-optræden passer sammen på en måde, der bare giver mening. Så snart, jeg opdagede, at de var ved at indspille et nyt album, tog jeg kontakt til dem for at etablere et samarbejde, siger den tyske pladeselskabsmand.

Jeppe Løwe Hansen i gang på trommerne. Foto: Matt Gabel
Jeppe Løwe Hansen i gang på trommerne. Foto: Matt Gabel

Fredericianske hard core-musikere på vej mod toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce