Fredning udløser million-erstatning

Hvis de mange hektar skov i Trelde bliver fredet, vil der stadig kunne være skovdrift. Der vil være områder, som tages ud af drift, men det tab, skovejerne vil få, bliver erstattet. Det er Fredningsnævnet, der både afgør erstatningerne, og om fredningen overhovedet skal gennemføres. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Fredning udløser million-erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der vil blive tale om et beløb på flere millioner kroner, hvis Trelde-skovene fredes. Fredningsnævnet afgør, om det skal ske, og sætter taksten.

Trelde: Selv om Danmarks Naturfredningsforening (DN) går varmt ind for en fredning af Trelde-skovene, er det langt fra sikkert, at fredningen kommer til at ske.

- Det er ikke os, der bestemmer. Vi rejser fredningsforslaget, og så er det op til Fredningsnævnet at vurdere, om man vil følge det, siger Karsten Enggaard, formand for DN i Fredericia.

I første omgang har et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, DF og Enhedslisten valgt at gå med ind i arbejdet med et fredningsforslag. Uanset om byrådet er med eller ej, ender fredningsforslaget hos Fredningsnævnet for region Syd.

Fredningsnævnet modtager både forslaget og et budget over, hvad fredningen ventes at koste at gennemføre i blandt andet erstatninger.

Vi rejser fredningsforslaget, og så er det op til Fredningsnævnet at vurdere, om man vil følge det.
Karsten Enggaard, formand for DN i Fredericia.

Op til to år

Når det er sket, bliver der annonceret et offentligt møde, og forslaget sendes til de berørte lodsejere og andre involverede parter.

Hvis Fredningsnævnet beslutter, at området skal fredes, træffer Fredningsnævnet overordnede beslutninger om fredningens indhold og omfang, og Fredningsnævnet beder ejerne af de berørte ejendomme om at fremsætte eventuelle erstatningskrav.

Herefter træffer nævnet afgørelse om fredning og erstatning samt eventuelle godtgørelser for sagkyndig bistand. Behandling af et fredningsforslag varer typisk op til to år.

Når forslaget er sendt til ejerne af de berørte ejendomme, må man som ejer eller bruger ikke gøre noget, der strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser. Normal drift og udnyttelse af en ejendom kan dog fortsætte, indtil det er endeligt afgjort, at fredningen skal gennemføres, medmindre noget andet fremgår af fredningsforslaget.

Fredning udløser million-erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce