Fugleinfluenza er nået til Fredericia-området: Det skal du gøre ved foderbrættet

Et fuglefoderbræt er en smittekilde for den aktuelle fugleinfluenza, så begræns fodringen og stop helt, hvis der er syge eller døde fugle i haven, lyser opfordringen fra Dansk Ornitologisk Forening. Arkivrfoto: Torben Glyum

Fugleinfluenza er nået til Fredericia-området: Det skal du gøre ved foderbrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

skærbæk - Fugleinfluenzaen rykker fra øst mod Jylland og er nu for første gang konstateret i Fredericia-området.

Det er en fugl, der er fundet i Skærbæk, som har vist sig at være død af den smitsomme fugleinfluenza.

Dansk Ornitologisk Forening oplyser, at det primært er gået ud over troldænder og måger - men også kragefugle og ørne er nu ramt af fugleinfluenza.

De vilde fugle

Sigrid Andersen, direktør i Dansk Ornitologisk Forening, oplyser torsdag aften, at der nu er i omegnen af 60 vilde fugle, som indtil nu er påvist døde af den aktuelle fugleinfluenza på landsplan, men virusen kan komme til at koste mange flere vilde fugle livet.

Lad fuglene ligge

- Nu ved vi, at der også er konstateret fugleinfluenza i Fredericia-området, og mit råd til ornitologer og alle andre på det sted er, at de skal lade de døde fugle ligge, så Fødevarestyrelsen kan koncentrere sig om nye udbrud af sygdommen, andre steder i landet, siger hun og tilføjer:

- Når først sygdommen er konstateret blandt vilde fugle i ét område er der ikke grund til at indberette og undersøge flere døde fugle fra netop den egn.

Dansk Ornitologisk Forening får flere henvendelser dagligt om fugleinfluenza, dels om fugle, folk har fundet døde, dels om fodring af havens fugle.

Foderbræt smittekilde

Man kan foreløbig godt fortsætte fodringen af havens fugle, så længe man er opmærksom på aktiviteten i haven, siger Sigrid Andersen og tilføjer, at man bør fodre i behersket omfang.

Hun opfordrer dog folk til at stoppe med fodringen, hvis man pludselig ser syge eller døde fugle i haven. Foderbrættet er en god smittekilde, da fuglene her sidder meget tæt.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man følge med i, hvor i Danmark, der er konstateret døde fugle på grund af fugleinfluenza.

Fugleinfluenza er nået til Fredericia-området: Det skal du gøre ved foderbrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce