Fysioterapi har fået god plads og udsigt til Lillebælt

Fysioterapeut Mette Gade Christensen, indehaver af Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik, har sat sin mand til at prøve en af maskinerne i det nye træningslokale i Sundhedshuset. Ud over at være en god handyman for sin kone er han også direktør hos Bankdata. Foto: Marianne Husted

Fysioterapi har fået god plads og udsigt til Lillebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik råder over både gymnastiksal og stort træningslokale på førstesal i Sundhedshuset.

Fredericia: Et stort træningsrum med udsigt til Lillebælt. En lys og rummelig gymnastiksal, store klinikrum og i det hele taget masser af plads.

Det har fysioterapeut Mette Gade Christensen, Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik, fået ved 1. juli at flytte sin virksomhed fra Norgesgade til 1. sal i Sundhedshuset. Og hun er ikke den eneste, der stråler. Det gør også de ansatte og patienterne, som ser stort på, at der stadig står en malebøtte hist og her. 470 kvadratmeter er der til de otte fysioterapeuter og sekretæren, som i øvrigt også er uddannet fysioterapeut, og patienterne.

Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik har fået dobbelt så meget plads, efter at klinikken er flyttet fra Norgesgade til Sundhedshuset. Indehaver og fysioterapeut Mette Gade Christensen og de otte ansatte har planer om at sætte gang i en række forskellige hold. Foto: Marianne Husted
Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik har fået dobbelt så meget plads, efter at klinikken er flyttet fra Norgesgade til Sundhedshuset. Indehaver og fysioterapeut Mette Gade Christensen og de otte ansatte har planer om at sætte gang i en række forskellige hold. Foto: Marianne Husted

Tværfagligt miljø

Da Mette Gade Christensen købte Fredericia Fysioterapi 2. marts 2017, var klinikken allerede inde i overvejelserne om at flytte i Sundhedshuset. Det var medvirkende til, at hun købte virksomheden.

- Jeg ville gerne ind i et tværfagligt miljø, hvor de forskellige faggrupper bruger hinanden, siger hun, der også driver Johnson Instituttet i Odense, som snart kan fejre sit 50 års jubilæum.

I klinikken i Odense er der 33 ansatte, og blandt dem er også en kiropraktor, zoneterapeut og fodterapeut.

Handy ægtemand

Mette Gade Christensen har god hjælp af sin mand, Morten Gade Christensen, der ud over at være regnskabskyndig også er god med en hammer og en boremaskine. Han har holdt ferie fra sit job som direktør hos Bankdata i Erritsø, hvor parret også bor med deres to små døtre, så han har kunnet hjælpe til med at komme på plads i de nye lokaler.

Mette Gade Christensen og de øvrige fysioterapeuter ser frem til at komme i gang med holdundervisning i alt fra balance, skulder-nakke, glad ryg til gigthold. Der bliver også blandede hold, og hele filosofien er en aktiv tilgang til behandlingen, hvor patienterne lærer at tage vare på sig selv. Det er nemlig det, som rykker.

- Selvfølgelig har vi også briks-behandling, men alle - også ældre - ønsker i dag at være aktive, og de kaster sig gerne ud i fysisk genoptræning, forklarer hun.

Fysioterapeuterne dækker alle specialer og diagnoser, og det er et krav, at de til stadighed videreuddanner sig. Fagligheden er og skal være høj.

Bred erfaring

Mette Gade Christensen har en bred erfaring fra Middelfart Sygehus, gigtsanatorium, klinik og hun har også været ridefysioterapeut. Hun kan godt lide tempoet på en klinik, hvor det går stærkt, og hvor mennesker i alle aldre med alle mulige lidelser søger hjælp og behandling.

Selv bruger hun 50 procent af sin tid i Odense og 50 procent i Fredericia.

Og det med at vælge at være selvstændig: - Ja, det er en livsstil, lyder det fra hende, som sammen med de øvrige fysioterapeuter går med tanker om, at klinikkens træning også kan foregå udendørs på stranden og på skråningerne.

Fysioterapi har fået god plads og udsigt til Lillebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce