Gang i stenovnen: Nu er pizzakælderen åbnet ti trin nede

Ligesom i pizzeriaet i Aarhus bliver pizzaerne hos Pizza Propria i Fredericia bagt i stenovn. Den tog syv dage at mure op og har løbende skulle fodres med brænde, så den kunne blive klar til åbningen fredag. Foto: Peter Leth-Larsen

Gang i stenovnen: Nu er pizzakælderen åbnet ti trin nede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter en måneds hårdt arbejde kunne Pizza Propria for første gang åbne op til kælderen i Norgesgade 3.

Fredericia: De rødternede duge var lagt på, der var hældt boblevand i høje glas, og ikke mindst knitrede flammerne i stenovnen.

Med andre ord var Pizza Propria klar til første åbningsdag i Fredericia, da de holdt reception fredag eftermiddag, inden de kunne tage imod de første gæster og bestillinger klokken 18.

Den sidste måned har folkene bag knoklet med at få muret den særlige stenovn op og få indrettet lokalerne, som de overtog 1. januar efter Ti Trin Ned.

- Jeg har været hernede hver dag hele januar. Det sidste blev gjort færdig halv tre i nat, så nu glæder jeg mig rigtig meget over, at vi har åbnet, lød det fra en af de tre ejere Simon Mogensen fredag eftermiddag.

Pizza Proprias historie
Historien bag Pizza Propria begynder, da Jakob Kristian Sørensen og Simon Mogensen for nogle år siden rejste rundt i det nordlige Italien. Her kørte de rundt og besøgte flere forskelige slagtere og blev samtidig enige om, at der manglede et sted i Aarhus, hvor man kunne købe ægte italienske pizzaer.Herefter åbner de to venner Pizza Propria på Jægergårdsgade i Aarhus.

Senere blev Simon Mogensens bror, Henrik Mogensen, også medejer.

Pizza Propria overtog Ti Trin Neds tidligere lokaler i Norgesgade 3 1. januar.
Både tjenere og pizzabager Giuseppe Cabras stod fredag eftermiddag klar til at tage imod venner, familie og andre interesserede, der kiggede ind til Pizza Proprias åbning i Norgesgade. Foto: Peter Leth-Larsen

Plads til mindst 50

Til at tage imod familie, venner og andre interesserede, der kiggede ned forbi kælderen fredag for at få en smagsprøve og se lokalerne, var også tre af de fire nyansatte tjenere samt to pizzabagere. Desuden kommer Simon Mogensen til at agere tjener de fleste dage i opstartsperioden.

I det åbne køkken hang de første bestillinger allerede klar, og alle de italienske råvarer var lagt op på rad og række. Et af formålene med, at Aarhus-restauranten Pizza Propria åbner endnu et pizzeria, er netop, at der kan importeres mere og flere forskellige råvarer.

Hovedparten af råvarerne er fra Italien og lægger sig i samme stil som de napolitanske pizzaer med blød bund, som Pizza Propria laver.

Ved bordene i kælderen er der plads til mindst 50 gæster.

Der var både smagsprøver og bobler til de nysgerrige, der kiggede forbi kælderen i Norgesgade, hvor Ti Trin Ned tidligere hørte til. Foto: Peter Leth-Larsen
Der var både smagsprøver og bobler til de nysgerrige, der kiggede forbi kælderen i Norgesgade, hvor Ti Trin Ned tidligere hørte til. Foto: Peter Leth-Larsen
Giuseppe Cabras er fra den italienske ø Sardinien og bor nu i Vejle. Han bliver fremover den ene af to pizzabagere hos Pizza Propria. Foto: Peter Leth-Larsen
Giuseppe Cabras er fra den italienske ø Sardinien og bor nu i Vejle. Han bliver fremover den ene af to pizzabagere hos Pizza Propria. Foto: Peter Leth-Larsen
Flere familiemedlemmer, venner og kærester lagde fredag vejen forbi Pizza Propria. Til højre er det medejer Henrik Mogensen. Foto: Peter Leth-Larsen
Flere familiemedlemmer, venner og kærester lagde fredag vejen forbi Pizza Propria. Til højre er det medejer Henrik Mogensen. Foto: Peter Leth-Larsen
Pizza Propria har åbnet deres nye restaurant i Norgesgade, hvor Ti Trin Ned tidligere hørte til. Restauranten bager pizzaerne i en brændefyret stenovn. Foto: Peter Leth-Larsen

Annonce
Annonce
Annonce