Genbrugsbutik udvider med 770 kvadratmeter: Får plads til mere af det hele

Udvidelsen af Røde Kors' genbrugsbutik bliver officielt taget i brug 15. december. Arkivfoto: Ole Maass

Genbrugsbutik udvider med 770 kvadratmeter: Får plads til mere af det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pladsmangel og stigende omsætning gør, at Røde Kors' genbrugsbutik på Fuglsang Allé udvider.

Fredericia: Fra 15. december bliver der plads til næsten dobbelt så mange genbrugsvarer i Røde Kors´ genbrugsbutik i Fredericia.

Genbrugsbutikken har overtaget nabolokalerne, og der er lavet huller i væggen, så der nu bliver 770 ekstra kvadratmeter.

- Vi har manglet rigtig meget plads. Der har ikke været meget plads til møbler tidligere. Der bliver også dobbelt så meget plads til porcelæns- og bogafdelingerne, siger Erling Holm, der er en af butikkens over 70 frivillige.

Indtil nu har butikken rådet over knap 1000 kvadratmeter, og med udvidelsen på 770 kvadratmeter er der flere muligheder for også at sælge brugt værktøj, beslag, søn og skruer. Det har mange kunder ifølge Erling Holm efterspurgt.

Forventer stigning i omsætning

Den nye, store møbelafdeling kommer blandt andet til at indeholde senge og børnemøbler. Udvidelsen betyder desuden, at butikken er fri for at sende en stor del af de indleverede genstande videre til andre Røde Kors-butikker.

- Det giver mange muligheder, fordi vi nu kan få dobbelt så mange varer i butikken. Indtil nu har vi fået mange varer ind, som vi måtte give videre til de andre røde kors butikker, men det er ting, vi ligeså godt selv kan sælge, siger Erling Holm.

Erling Holm fortæller, at Røde Kors-butikken i Fredericia omsætter for over to millioner kroner om året, og med udvidelsen forventer han, at man vil opleve en "pæn" stigning.

Genbrugsbutikken drives udelukkende af frivillige kræfter.

Genbrugsbutik udvider med 770 kvadratmeter: Får plads til mere af det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce