Golfklub opsiger aftale med forpagter efter utilfredshed

Helle Hager fik sidste år tildelt forpagtningen af restauranten Out of Bounds i Fredericia Golf Club. Men klubben har nu opsagt aftalen. Foto: Peter Leth-Larsen

Golfklub opsiger aftale med forpagter efter utilfredshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Golf Club har opsagt aftalen med forpagteren af restaurant Out of Bounds efter utilfredshed med serviceringen. Ny forpagter søges fra nytår.

Fredericia: Helle Hager er blevet opsagt som forpagter af restaurant Out of Bounds i Fredericia Golf Club.

Hun blev hyret til opgaven sidste år og havde sæsonåbning i golfklubben i begyndelsen af marts. Men tirsdag blev Helle Hager opsagt, og forpagtningskontrakten udløber 31. december i år.

- Vi har som bestyrelse måttet konkludere, at aftalen ikke har fungeret tilfredsstillende, siger Jan Bonfils, som er formand for Fredericia Golf Club.

Når der kommer en ny forpagter, er der altid nogen, der synes, det var meget bedre under den gamle.
Jan Bonfils

Forpagter dybt skuffet

Tidligere stod ægteparret Jane og Johnny Poulsen i spidsen for restauranten i golfklubben, men efter fem år sagde de stop i 2017. Herefter blev 53-årige Helle Hager ansat, og til Fredericia Dagblad fortalte hun, at hun både ville sørge for golfspillerne, men også tage flere private selskaber ind.

Men ifølge en mail til golfklubbens medlemmer har der været utilfredshed med serviceringen.

Jan Bonfils forklarer, at golfklubbens restaurant evalueres tre gange om året via et system i Dansk Golf Union, hvor medlemmer og gæster giver en vurdering. Den er til internt brug for klubberne, oplyser formanden.

- Vores restaurant behøver ikke være på førstepladsen, og den skal heller ikke være i den absolutte bundregion, siger Jan Bonfils.

Han vil ikke gå nærmere i detaljer om årsagen til opsigelsen.

Helle Hager siger til Fredericia Dagblad, at hun er trist over meldingen fra golfklubben.

- Jeg er selvfølgelig dybt skuffet, for jeg synes ikke, man har givet mig chancen. Jeg startede først op i marts, så jeg har kun fået et halvt år. Og klubben er ikke klar til forandringer, siger Helle Hager, som ellers har oplevet et godt klubmiljø i Fredericia.

Til den negative evaluering siger Helle Hager:

- Der vil altid komme en negativ bølge, når der kommer en ny. Så er der altid nogle, der vil have, at tingene bliver gjort på samme måde som før.

Ærgrer sig

Formand Jan Bonfils ærgrer sig over, at restauranten igen skal have ny forpagter.

- Da vi for små 12 måneder siden lavede en aftale med Helle, troede vi, det skulle vare i flere år. Men sådan er det jo i så mange forhold. Man indgår noget, man tror skal være af længere varighed, men så viser det sig, at det skulle det ikke alligevel, siger formanden.

Bestyrelsen er nu på udkig efter en ny forpagter, og formanden forventer en travl afslutning på året.

- Nu forventer vi selvfølgelig, at Helle kører perioden færdig. Hun har et antal bookinger. Nogle har relation til golfklubben, andre er private sammenkomster. Og så nærmer vi os juleperioden, og december måned er som regel præget af, at alle fraktioner i klubben skal have en afslutning, sige han.

Det var Helle Hagers første job som selvstændig restauratør, og trods skuffelsen er hun klar til en lignende opgave igen.

Golfklub opsiger aftale med forpagter efter utilfredshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce