Grøn varme fra spildevand: Kan opvarme 200 huse om året

Fredericia Spildevand producerer biogas fra slam. I den proces dannes varmeoverskud, som sendes ud i fjernvarmenettet. Arkivfoto

Grøn varme fra spildevand: Kan opvarme 200 huse om året

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Spildevand skal sende endnu mere varme ud i TVIS' net. Ny gasmotor betyder, at der kan produceres mere strøm fra biogas.

Fredericia: Fremover bliver der leveret dobbelt så meget fjernvarme fra Fredericia Spildevand.

Det kommer forbrugerne til gode, da der fremover kan blive opvarmet for, hvad der svarer til 200 husstande om året. Tidligere lå det på cirka 100 husstande om året.

- For seks år siden forsvandt overskudsvarmen op i den blå luft. Men vi har taget en strategisk beslutning om, at Fredericia Spildevand skal være energineutral allerede i 2019. På længere sigt vil vi producere energi i et omfang, der gør os energi- og CO2-neutrale i 2030. Her er den udvidede varmeproduktion et skridt på vejen, siger Lars Ejby Pedersen, bestyrelsesformand for Fredericia Spildevand i en pressemeddelelse.

For seks år siden forsvandt overskudsvarmen op i den blå luft.
Lars Ejby, formand for Fredericia Spildevand
Fredericia Spildevand har investeret i en ny gasmotor, som bedre kan udnytte slammet, når der produceres biogas.
Fredericia Spildevand har investeret i en ny gasmotor, som bedre kan udnytte slammet, når der produceres biogas.

Ny aftale

Fredag underskrev Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS) og Fredericia Spildevand en ny aftale om levering af fjernvarme. I perioder med stort varmebehov kan leveringen firedobles i forhold til tidligere, så der leveres varme til cirka 400 husstande om året.

- Det giver meget mere fleksibilitet for os, og det sikrer forsyningsstabiliteten på sigt. Det er meget fremsynet af Fredericia Spildevand, at de fokuserer på at forfine på så mange af deres processer som muligt, så de kan levere til eget og eksternt forbrug, siger Hans Bjørn, direktør ved TVIS.

En ny aftale mellem Tvis og Fredericia Spildevand blev underskrevet fredag.
En ny aftale mellem Tvis og Fredericia Spildevand blev underskrevet fredag.

Slam

Fredericia Spildevand producerer biogas af spildevand, som er meget koncentreret på grund af Fredericias mange industrivirksomheder. Ti millioner kubikmeter slam om året bruges til at lave biogas i Fredericia Spildevands rådnetanke. Fredericia Spildevand har investeret i en ny gasmotor, som udnytter slammet bedre.

- Det bliver nu omkring 500 kW og i særlige tilfælde helt op til 1000 kW, som vi først og fremmest bruger til at dække vores eget behov for el og varme på anlægget. Vi arbejder målrettet på at optimere driften for at opnå energibesparelser, og vi har effektiviseret varmeudnyttelsen, hvilket er et af flere energiprojekterne, siger administrerende direktør i Fredericia Spildevand, Søren Hjortsø Kristensen.

Grøn varme fra spildevand: Kan opvarme 200 huse om året

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce