Hallens gæster manglede et sted af hænge ud - så tog de unge affære

Erritsø Idrætscenter har åbent hus lørdag 15. september, hvor de nye omgivelser kan beundres. Her står centerleder Kim Borg midt i caféområdet sammen med nogle af indretningens ophavsmænd. Det er (fra venstre): Mia Trap, Niclas Hejslet, Freja Hansen, Pernille Meng, Marcus Sederberg, Isabella Lauridsen og Magnus Henriksen. Foto: Peter Friis Autzen

Hallens gæster manglede et sted af hænge ud - så tog de unge affære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hallen havde brug for et bedre hæng ud-miljø til både unge og voksne. Så hallen bad de unge om hjælp.

Erritsø: Café-miljøet i Erritsø Idrætscenter er blevet nyindrettet. Nye møbler, nyt lys og i det hele taget et helt nyt indtryk.

Det kan centerleder Kim Borg takke en stor flok engagerede unge mennesker for. Det er nemlig dem, der har belyst behovet og er kommet med forslag til, hvad centret skulle gøre.

- Resultatet er blevet rigtig godt. Tak skal I have, siger Kim borg og sender et venligt nik til syv unge, der har taget tid til at mødes med avisen. Endda midt i skoletiden.

De syv er fra 9.c. på Erritsø Fællesskole Afdeling Bygaden og 2.e. på HHX.

I sidste skoleår var de blandt de mange unge, der deltog i et skoleprojekt omkring omdannelsen af centrets rekreative område.

Det har været ret spændende at arbejde med det her.
Marcus Sederberg, 2.e. HHX
Kim Borg er meget taknemmelig for de unges hjælp og indspark. Foto: Peter Friis Autzen
Kim Borg er meget taknemmelig for de unges hjælp og indspark. Foto: Peter Friis Autzen

Belys behovet og peg på løsninger

HHX-eleverne fik en skoleopgave, der gik ud på at belyse behovet: Hvad ville centrets brugere gerne se af forandringer, hvad efterspurgte de, og hvad var de måske trætte af?

Og hvad siger de, der ikke bruger centret, men som kunne vælge at gøre det, hvis det levede op til deres ønsker?

Derefter gik 8. klasse på Bygaden i gang. De analyserede bruger-undersøgelsen og udformerede konkrete forslag.

Til sidst kunne centret udpege vinderprojekter og så ellers følge opskriften. Det var før sommerferien.

Forløbet har været godt, mener blandt andre Isabella Lauridsen fra 2.e. på HHX.

- Det er helt klart sjovere at lave noget, der bruges i virkeligheden end noget, der bare er et skoleprojekt, siger hun.

- Jeg troede faktisk ikke, at de ville følge vores anbefalinger så langt, som de har gjort, siger Freja Hansen fra 9.c.

Det er flere af de andre enige i: De havde ikke forventet at blive lyttet til i den grad, det er sket.

Mere på vej

Kim Borg forsikrer, at idrætscentret ikke er færdig med at lytte til de unge.

- Der er flere af deres anbefalinger, som vi stadig arbejder på at komme videre med. En af dem er vores egen app, så folk kan følge med i reserveringer og den slags, siger han.

Nogle af elevernes anbefalinger har rettet sig mod selve caféen.

- De vil gerne have et sted at hænge ud, hvor de ikke nødvendigvis skal købe noget hver halve time. Og hvis de vil købe noget, vil de gerne have noget billigt. Derfor har vi nu indført en burger til kun 20 kroner, siger Kim Borg.

Vil I så til at hænge ud her efter skoletid?

- Ja måske, sammen med vennerne, siger Niclas Hejslet fra 9.c.

De andre er enige - i hvert fald de af dem, der bor i lokalområdet.

Hallens gæster manglede et sted af hænge ud - så tog de unge affære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce