Hannerup Skov-ejer: Det er mega ærgerligt

Klaus Zoffmann Jensen har forsøgt at drive Hannerup Skov som en helårsforretning, men det viste sig ikke at være holdbart. Arkivfoto: Mette Mørk

Hannerup Skov-ejer: Det er mega ærgerligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klaus Zoffmann Jensen føler, han har gjort det rigtige ved at melde lukningen hurtigt ud, selvom flere planlagte gæster ikke har fået direkte besked.

Fredericia: Det er en trist indehaver af Restaurant Hannerup Skov, Klaus Zoffmann Jensen, som nødtvunget måtte melde, at restauranten lukker.

- Det er mega ærgerligt at spendere så mange penge på projektet, og det så ikke lykkedes, for det skulle samles op helt fra starten. Det havde været lukket i fire år, inden jeg fik det, så det har været noget af en omgang, siger Klaus Zoffmann Jensen, der overtog stedet i 2016.

Han fortæller, at der mangler 300.000 kroner i omsætning i første kvartal af 2019 for at kunne fortsætte driften.

- Vi var nødt til at kigge på, om det overhovedet var rentabelt at køre videre, selv hvis vi kunne hælde 300.000 kroner i det. Det er en sæsonforretning, som jeg har forsøgt at køre som en helårsforrenting, og det hænger bare ikke sammen, siger Klaus Zoffmann Jensen, der fortæller, at det på trods af mange planlagte selskaber fra andet kvartal næste år ikke var muligt at drive videre grundet manglende økonomi.

Det seneste regnskab for Restaurant Hannerupskov ApS viser, at selskabet havde gældsforpligtelser for næsten 1,2 millioner kroner.

- Det er mine svigerforældre, der har investeret i projektet til at starte med, og der er også nogle kreditorer, som kommer til at miste noget. Vi har forsøgt at få betalt alt, hvad der ligger tæt på driften som lønninger til personalet, men der vil være en eller anden form for restance, for der kommer ikke penge ind til at betale det hele, siger Klaus Zoffmann Jensen.

Har gået efter at melde lukningen hurtigt ud

Han synes, lukningen er ekstra ærgerlig, fordi der er mange selskaber skrevet i kalenderen - især til foråret og sommeren med konfirmationer og bryllupper.

Blandt dem, der skulle have holdt bryllup på Hannerup Skov, er Lærke Jeppe. Hun udtrykker overfor Fredericia Dagblad skuffelse over, at hun ikke har fået direkte besked fra Hannerup Skov om lukningen.

Klaus Zoffmann Jensen kan godt forstå, at lukningen er træls for dem, der skulle have holdt arrangementer på stedet. Omvendt føler han, at han har gjort, hvad han kunne for at melde lukningen hurtigt ud via medier, hjemmeside og Facebook.

- Restauranten er lige lukket i dag, og i stedet for at sidde og lurpasse og ikke melde noget ud i tre uger forsøgte jeg at få det ud hurtigst muligt, så folk kan nå at reagere og finde et andet sted, siger Klaus Zoffmann Jensen, der fortæller, at det godt kan være, han skulle have grebet telefonen og ringet til de 300 gæster, han har i ordrebogen frem til 2025, men at han har prioriteret anderledes.

- På et tidspunkt skal jeg have samlet mailadresser og skrevet til alle, men det har der ikke lige været tid til, siger han.

Han oplyser desuden, at de kommende tre måneders selskaber alle har fået direkte besked om lukningen.

Hannerup Skov-ejer: Det er mega ærgerligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce