Her er den nye chef for Madsbyparken: Findahl realiserer sine drømme

Den 39-årige fæstningsdreng Kasper Findahl sætter sig torsdag i chefstolen for Madsbyparken og realiserer dermed den anden af to store drømme i år. De første fire måneder af året tog familien Findahl på drømmerejsen til Indonesien, Thailand og Vietnam. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Her er den nye chef for Madsbyparken: Findahl realiserer sine drømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2019 er året, hvor 39-årige Kasper Findahl sammen med familien realiserer både en personlig og en faglig drøm. Torsdag den 15. august tiltræder han som chef for Madsbyparken.

Fredericia: Når Kasper Findahl om fire måneder ser tilbage på 2019, kan han se tilbage på et år, hvor drømme blev realiseret.

Den 39-årige fæstningsdreng, der i denne uge sætter sig i chefstolen i Madsbyparken, satsede stort og forlod sit gode job for at trække stikket ud af hamsterhjulet og tage på drømmerejsen med familien. Netop hjemvendt fra fire måneder i Indonesien, Vietnam og Thailand blev hans drømmejob slået op. For halvanden måned siden blev det offentliggjort, at Kasper Findahl overtager posten som øverste chef for Fredericia Idrætscenter, Madsbylegepark, Monjasapark og Minibyen efter Bent Bjerre Jørgensen, der gik på pension for over et år siden.

- Jeg løb en risiko ved at stoppe i mit gode job for at tage ud og rejse uden at have noget at vende tilbage til. Men jeg var ikke nervøs, for vi havde sørget for at skabe et godt udgangspunkt for denne rejse. Og så er jeg af den opfattelse, at hvis man vil og kan arbejde, så skal man nok finde noget at rive i. Det var vigtigere for os at komme af sted og være sammen som familie på en anden måde end at blive i hverdagens hamsterhjul, siger Kasper Findahl, der i disse dage nyder de sidste dage af sin forældreorlov, men samtidig glæder sig meget til at møde de nye kolleger og komme igang med det nye job.

Vidste du at...
...Kasper Findahl har en HD i organisation og ledelse. ...han er 39 år

...Kasper har været halvtidsprofessionel håndboldspiller i perioden 2000-2008

...han var elev ved Fredericia Kommune 2002 - 2004

...Kasper var konsulent hos Fredericia Kommunes uddannelsescenter fra 2004 til han kom til FC Fredericia

...han var hos FC Fredericia i 10 år. I januar 2017 blev han national salgschef hos Flex1One i Brørup.

...Kaspers hustru Pernille er pædagog og jævnaldrende med sin mand.

...parrets datter Silje bliver 12 år den 26. august og sønnen Bertil er 9 år.
I mange år drømte Kasper og Pernille Findahl om at rejse rundt i Asien med familien. Den drøm udlevede de i starten af året, hvor de blandt andet besøgte øen Nusa Lembongan og mødte denne balinesiske familie. I maj søgte Kasper Findahl og fik job som chef for Madsbyparken, som han starter den 15. august. Privatfoto
I mange år drømte Kasper og Pernille Findahl om at rejse rundt i Asien med familien. Den drøm udlevede de i starten af året, hvor de blandt andet besøgte øen Nusa Lembongan og mødte denne balinesiske familie. I maj søgte Kasper Findahl og fik job som chef for Madsbyparken, som han starter den 15. august. Privatfoto

Handling fremfor snak

At familien Findahl skulle bruge foråret 2019 under varmere himmelstrøg end det danske, har været planen, længe inden Kasper skiftede job fra stillingen som salgschef i FC Fredericia til national salgschef hos Flex1One i Brørup.

- Det er en drøm, Pernille altid har haft, som vi har snakket meget om. Mange snakker om noget, man gerne vil, men får måske ikke lige gjort noget. Vi blev ved med at vende tilbage til denne drøm. Så vi var nødt til at gøre noget ved det i stedet for bare at snakke om det. Hvis man ikke selv tager ansvar for, at det sker, sker der jo ikke noget, siger Kasper med et smil.

Familien Findahl satte kryds i kalenderen for 4-5 år siden og begyndte at spare op til drømmerejsen, som udover en masse oplevelser har givet familien en masse tid sammen. Det har ikke været ren badeferie på hvide sandstrande. Sammen med de skønne naturoplevelser har familien også fået Vietnams krigshistorie ind under huden, og de har besøgt landsbyer for at opleve, hvordan folk bor i de lande, de har besøgt. Familien har også besøgt skoler, så børnene Silje og Bertil så noget, de kunne forholde sig til i forhold til det, de kender hjemmefra.

På øen Nusa Lembongan deltog familien Findahl i en balinesisk begravelse. Privatfoto
På øen Nusa Lembongan deltog familien Findahl i en balinesisk begravelse. Privatfoto

Tid til at være sammen

Hvad har I fået ud af turen?

- Hvis du spørger børnene, vil de nok sige, at de har snorklet med havskildpadder. Det er de store naturoplevelser, der fylder. Men helt fundamentalt tror jeg, det har givet dem indsigt i, hvor heldige de er med at bo i Danmark, siger Kasper Findahl og fortsætter:

- Som familie har vi fået en fælles reference og et tættere forhold. Og vi prøver at fastholde det i hverdagen herhjemme. Vi er bevidste om at få skabt en hverdag, vi ikke har lyst til at holde ferie fra. En hverdag hvor vi sætter tid af til at være sammen. Det gør vi blandt andet med en ugentlig mountainbiketur sammen eller en gåtur på stranden, fortæller Kasper Findahl.

Familien Findahl på sejltur, da da besøgte øen Nusa Lembongan i Indonesien. Privatfoto
Familien Findahl på sejltur, da da besøgte øen Nusa Lembongan i Indonesien. Privatfoto

Fokus på det positive

En fælles reference er også familiens nye motto: "Husk lige manden ved skraldespanden".

- I Nordthailand så vi en udmagret, lille mand ved en skraldespand. Han havde ikke noget som helst. Det snakker vi tit om, så det er blevet et motto hos os. Det hjælper med at sætte tingene i perspektiv. Vi skal lade være med at brokke os over små ting, for vi har det egentlig ret godt. Fx når der ikke er mere havregryn, og man skal spise rugbrød til morgenmad i stedet. Vi skal prøve at se på det positive, siger Kasper Findahl.

Netop fokus på det positive er et karaktertræk, Kasper Findahl tager med i sit nye lederjob i Madsbyparken. De første par måneder skal gå med at lære de mange nye kolleger og samarbejdspartnere at kende og få indsigt i deres arbejdsopgaver.

- Jeg går ydmygt ind til opgaven. Jeg har respekt for de værktøjer, tanker og ideer, der er blandt medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere. Så jeg skal suge lidt til mig, før jeg kan sætte en ny retning, lyder det fra Kasper Findahl, der ser frem til at starte drømmejobbet, hvor Kaspers personlige interesse for sport smelter sammen med hans professionelle interesse for ledelse og konceptudvikling.

Årets første syv måneder har Kasper Findahl brugt sammen med familien, som i årets første fire måneder udlevede drømmen om at trække stikket fra hverdagens hamsterhjul og rejse rundt i Asien. Nu glæder han sig til at komme i gang med sit drømmejob som chef for Fredericia Idrætscenter, Madsbylegepark og Minibyen. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
Årets første syv måneder har Kasper Findahl brugt sammen med familien, som i årets første fire måneder udlevede drømmen om at trække stikket fra hverdagens hamsterhjul og rejse rundt i Asien. Nu glæder han sig til at komme i gang med sit drømmejob som chef for Fredericia Idrætscenter, Madsbylegepark og Minibyen. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Her er den nye chef for Madsbyparken: Findahl realiserer sine drømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce