Historisk interesserede ønsker 6. juli ændret markant: Find det rigtige krudt frem

2013, Prinsessens Bastion på volden. Prins Henrik er med til at affyre skud fra en af de kopier af kanoner fra Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849, der blev doneret til byen. Der anvendes sortkrudt, og det mener militærhistorisk interesserede også, der bør gøres, når man saluterer med 27 skud fra Prins Georgs Bastion ved Det Hvide Vandtårn hvert år om morgenen 6. juli. For det er mere historisk korrekt end i dag, hvor en gammel kanon fra 2. Verdenskrig bruges. Arkivfoto: Mette Mørk

Historisk interesserede ønsker 6. juli ændret markant: Find det rigtige krudt frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De traditionsrige salutter fra kanoner fra 2. Verdenskrig bør afløses af skud fra kopier af gamle kanoner fra 1849. Det mener Militærhistorisk Forening Fredericia. Forsvaret forklarer, hvorfor det er dyrt og besværligt.

Fredericia: 27 brag lyder, når en kanon fra 2. Verdenskrig med ét minuts mellemrum skyder løs krudt af på volden om morgenen 6. juli.

Også ved andre lejligheder i løbet af de årlige sejrsfester i Fredericia saluteres der.

Men skuddene burde afgives fra de nye kopier af gamle kanoner fra Treårskrigen 1848-1850, som festlighederne netop markerer. Det mener Militærhistorisk Forening Fredericia, og formand Hans Dal tøver ikke med at kalde arrangørerne tunge i enden:

- Vores formål er at brande Fredericia og vise noget, der er historisk korrekt, og det er det ikke med kanoner fra 2. Verdenskrig.

Sortkrudt er mere ustabilt end de løse patroner, vi i dag bruger på Prins Georgs Bastion ved Det Hvide Vandtårn. Der skal kun en gnist til at antænde det. Det er også usikkert, om vi ville kunne holde kadencen og affyre 27 skud med ét minuts mellemrum.
Henning Bro, materielforvalter, Føringsstøtteregimentet Fredericia
Det er imidlertid et spørgsmål om sikkerhed og pris på krudt og på forberedelserne, lyder det fra Forsvaret. Føringsstøtteregimentet i Fredericia stiller derfor en panserværnskanon fra 2. Verdenskrig og løse skud til rådighed hvert år. Kanonen bemandes med frivillige i hjemmeværnsuniformer anno 1944. Våbenet er britiske og blev i et vist antal givet til Danmark efter krigen. De skulle gemmes i lader og bruges mod Tyskland, hvis landet forsøgte fremrykning igen, og det mener materielforvalter ved regimentet, Henning Bro, også er en værdig og interessant historie. Arkivfoto: Nana Hanghøj
Det er imidlertid et spørgsmål om sikkerhed og pris på krudt og på forberedelserne, lyder det fra Forsvaret. Føringsstøtteregimentet i Fredericia stiller derfor en panserværnskanon fra 2. Verdenskrig og løse skud til rådighed hvert år. Kanonen bemandes med frivillige i hjemmeværnsuniformer anno 1944. Våbenet er britiske og blev i et vist antal givet til Danmark efter krigen. De skulle gemmes i lader og bruges mod Tyskland, hvis landet forsøgte fremrykning igen, og det mener materielforvalter ved regimentet, Henning Bro, også er en værdig og interessant historie. Arkivfoto: Nana Hanghøj

Krudt eller patroner?

- Så det burde være de andre kanoner på Prinsessens Bastion oven for Danmarks Port, siger Hans Dal:

- Der burde skydes med sortkrudt af folk i uniformer fra Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849.

Foreningen har i flere år gjort sin holdning gældende over for bestyrelsen for De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn, som er identisk med 6. Julikomiteen.

Pris og sikkerhed

- Det er en fin tanke, men det er ikke så lige til, svarer materielforvalter Henning Bro, Føringsstøtteregimentet på Ryes Kaserne i Fredericia - det tidligere Telegrafregimentet.

- Panserværnskanonerne fra 1944 er regimentets og vores ansvar. De er gennemprøvede. Hvis vi forudsætter, at det ville være Forsvaret, der skulle håndtere de gamle kanoner med sort krudt, er der flere problemer i det, forklarer Henning Bro:

- Sortkrudt er mere ustabilt end de løse patroner, vi i dag bruger på Prins Georgs Bastion ved Det Hvide Vandtårn. Der skal kun en gnist til at antænde det. Det er også usikkert, om vi ville kunne holde kadencen og affyre 27 skud med ét minuts mellemrum. For efter hvert skud skal en pakning sortkrudt tilføjes en lunte. Kanonernes løb skal vaskes med en særlig stok før og efter hvert skud, så der ikke er gløder og skidt derinde.

- Med 76 millimeter panserværnskanonerne fra 1944 er det bare en ny løs patron ind, lukke lågen og trykke på aftrækkeren.

- Og jeg tror, der skal mindst to eller tre af de gamle kanonkopier til for at holde skudkadencen, vurderer Henning Bro.

Men prins Henrik ku' godt

- Ydermere skal Forsvarets folk være uddannede, og eksperter i ballistik fra kasernen i Varde skal måle støjen, tilføjer regimentets materielforvalter.

- Uddannelses- og sikkerhedsreglerne i Forsvaret er klippefaste, understreger Henning Bro:

- Sikkerhedsafstanden foran løbet på de nuværende kanoner er 70 meter ud. Med sortkrudt er den 150 meter, og det tror jeg ikke kan lade sig gøre på Prinsessens Bastion.

Da prins Henrik for nogle år siden var med til en affyring i forbindelse med en af kanonkopiernes officielle overdragelse til Fredericia fra den betalende fond, skete det efter Hennings Bros viden med hjælp fra civile. Ikke fra Forsvaret. Han ved ikke, om reglerne blev fortolket anderledes.

Bør undersøges

- Jeg tror ikke, det er så dyrt. De lader civile - for eksempel kanonlav - gøre det i andre byer. Hvorfor så ikke i Fredericia, siger Hans Dal fra Militærhistorisk Forening.

Men Henning Bro er som materielforvalter ekspert. I er lægmænd?

- Jeg tror godt, det kunne lade sig gøre. Jeg mener, man skal undersøge det. Når det nu kunne lade sig gøre, da prinsen var her.

Stoler på eksperter

Det henviser tidligere medlem af Fredericia Kanonlaug, Christian Andersen, også til:

- Vi kunne godt have stået for det.

Kender du sikkerhedsreglerne?

- Jeg tror ikke, de ville være i vejen. Man kunne jo starte med at spørge politiet. Vi har altid fået tilladelse fra politiet i kanonlavet.

Formanden for 6. Julikomiteen, tidligere regimentschef Erik Schwensen, hælder til den nuværende salutering, men har svaret den militærhistoriske forening:

- Vi har sagt, at vi vil tage deres ønske med i overvejelserne - som vi altid gør med henvendelser - men vi må også sige, at vi er helt og fuldt afhængige af regimentets støtte og lytter til deres anbefalinger angående ressourcer og sikkerhed.

Historisk interesserede ønsker 6. juli ændret markant: Find det rigtige krudt frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce