Hjemløs udsat for tyveri: Jeg ønsker bare, at han kommer med mine ting og siger undskyld

Hjemløse Henry Paap har aldrig før oplevet at blive bestjålet. Han håber ikke, at tyven har problemer. Foto: Peter Friis Autzen

Hjemløs udsat for tyveri: Jeg ønsker bare, at han kommer med mine ting og siger undskyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens han var borte på toilettet, blev Henry Paaps soveplads endevendt af en tyv. Men Henry er klar til at tilgive.

Fredericia: - Jeg kender ham ikke. Jeg ved jo ikke, om han er på kontanthjælp, eller om han har familie og børn at forsørge. Jeg ved ikke, om han har problemer, siger 61-årige Henry Paap.

Henry er hjemløs i Fredericia og oplevede tidligt mandag morgen at blive bestjålet.

- Det skete, mens jeg var væk for at finde et toilet. Da jeg kom tilbage, var mine ting rodet rundt og lå spredt over det hele. Et helt nyt telt, mine pantflasker og pengene fra min kaffekande manglede. Og alle mine ting lå kastet rundt omkring. Det var meget oprørende, siger han.

Men selvom han dermed måtte vinke farvel til en stor del af sine sparsomme værdier, har Henry ikke behov for at få tyven straffet.

- Jeg ønsker ikke at skabe problemer for ham. Jeg ønsker bare, at han kommer med mine ting og siger undskyld. Så snakker vi ikke mere om det, siger Henry.

- Jeg kan godt leve med at have mistet mine ting. Men det gør mig ked af det, at nogen vil stjæle fra mig. Det er aldrig før sket for mig at blive bestjålet på gaden. Jeg tror, at tyven har brug for hjælp. Og den hjælp kunne eventuelt komme i form af, at han erkendte sin fejl og undskyldte den.

Hvis han kommer med mine ting og siger undskyld, snakker vi ikke mere om det. Alle kan begå en fejl.
Henry Paap, hjemløs i Fredericia

Optaget på video

Henry havde sine ting stående i hjørne i Fredericia Midtpunkt. Området er videoovervåget, og derfor har Henry set videooptagelser af en mand i orange arbejdstøj bevæge sig ind i gården på det tidspunkt, hvor tyveriet fandt sted.

- Så jeg ved, hvordan han ser ud. Det gør de andre, der har set optagelserne også, siger Henry og hilser på en forbipasserende dame, der lægger noget i hans Madam Blå-kaffekande.

Han ser ikke efter, hvad hun gav ham, men han takker, og damen nikker smilende tilbage.

I det hele taget er mange forbipasserende meget gavmilde overfor Henry. Ikke mindst efter at have hørt om tyveriet. Flere kommer med gaver: Tøj, et tæppe, sovepose, mad og penge. Alle giverne takker nej til at blive fotograferet.

- Jeg har ikke behov for at blive fremstillet i et bestemt lys. Jeg har bare behov for at vide, at Henry har det godt, siger en af de kamarasky givere.

Har du det godt, Henry?

- Ja, det synes jeg. Fysisk går det godt nok ned ad bakke. Men mentalt er jeg stærk som altid, siger han efter cirka 4½ år på gaden.

Mangler et sted at bo

Midt i al gavmildheden står Henry med et næsten utaknemmeligt problem.

- Jeg har snart ikke plads til de ting, folk giver mig. De er så søde, siger den hjemløse mand, der har en bekendt til at passe på sine penge, så han aldrig ligger inde med ret mange ad gangen. For mange kontanter risikerer nemlig at tiltrække tyve.

Hvad har du brug for?

- Et sted at bo. En gammel campingvogn eller et skur ville være så dejligt. Og den må gerne stå uden for byen - jeg kan jo godt komme rundt på cykel og til fods.

Butikkerne omkring hans soveplads, Bjerggeden & Byrotten samt Fredericia Isenkram har hjulpet ham med moralsk opbakning og konkret assistance - blandt andet med gennemsyn af videoovervågning.

Hjemløs udsat for tyveri: Jeg ønsker bare, at han kommer med mine ting og siger undskyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce