Højere stemmeprocent end sidste EP-valg: 61,2 procent af de stemmeberettigede i Fredericia satte kryds

Ved middagstid havde godt 21 procent af fredericianerne stemt - her er det på Fredericia Gymnasium. Ved seneste EP-valg i 2014 lå stemmeprocenten i Fredericia på 52,68 procent. Foto: Klaus Madsen

Højere stemmeprocent end sidste EP-valg: 61,2 procent af de stemmeberettigede i Fredericia satte kryds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret klokken 21.00: Borgerne i Fredericia sørgede for en højere stemmeprocent ved dagens EU-Parlamentsvalget end i 2014. 61,2 procent af de stemmeberettigede satte kryds.

Fredericia: Buskørsel til valgsteder. Ekstra medieomtale og markedsføring på sociale medier.

Det er nogle af de midler, der er brugt op til dagens afstemning til EU-Parlamentet. Målet er en høj stemmeprocent, og det var nået.

61,2 procent af fredericianerne havde stemt, da valgstederne lukkede klokken 20, viser tal fra Fredericia Kommunes kommunikationsafdeling. Det er højere end i 2014, hvor 52,68 procent af kommunens stemmeberettigede borgere satte kryds på EU-stemmesedlen.

Fredericia Dagblad talte tidligere i dag med byrådsmedlem Christian Jørgensen (V), som opfordrede alle fredericianere til at komme ud til valgstederne og sætte kryds.

- Jeg har et håb om, at vi kan nå op på samme stemmeprocent som ved det seneste valg. Men den blev lavet samtidig med afstemningen om tronfølgeloven, så det tiltrak nok flere mennesker, siger Christian Jørgensen.

Siden er tallet vokset hele dagen. Ved middagstid havde 21,8 procent af fredericianerne afgivet en stemme, og klokken 16 var tallet 43,8 procent, og klokken 18 nåede man 54,2.

Det skal tilføjes, at de 54,8 procent er foreløbige tal. Det endelige valgresultat ligger først klar mandag, når det hele er blevet indberettet.

Christian Jørgensen er formand for demokrati- og borgerudvalget, der op til valget har stået bag forskellige initiativer for at øge stemmeprocenten. Sammen med htx-elever er der udviklet en valg-app. Der er arrangeret buskørsel på valgdagen. Lokale medier fået støtte til at øge dækningen. Fredericia Dagblad og Elbobladet har eksempelvis fået 75.000 kroner til øget dækning af EU- og folketingsvalg.

Der har været intens markedsføring på kommunens Facebook-side. Blandt andet med en video med Christian Jørgensen og borgmester Jacob Bjerregaard (S), der klart opfordrer folk til at stemme.

Det er fair nok, hvis man har en skepsis over for politikerne, og man ikke ønsker at stemme på nogen af dem. Hvis det er tilfældet, har jeg mere respekt for, at man går hen og stemmer blankt, end man bliver hjemme.
Christian Jørgensen, byrådsmedlem om EU-valget.
Så mange stemte ved Fredericias otte valgsteder
Fredericia Kommunes kommunikationsafdeling har løbende holdt øje med stemmeprocenten. Samlet landede den på 61,2 procent, og Bøgeskov havde den højeste andel.

På de otte valgsteder var der følgende deltagelse:

Herslev: 66,7

Bredstrup-Pjedsted: 71,3

Erritsø: 69,74

Gymnasiet: 59,93

Rådhuset: 55,06

Fredericia Idrætscenter: 55,39

Taulov: 69,31

Bøgeskov: 74,15
Valget til EU-Parlamentet er i gang - her ved Fredericia Gymnasium. Foto: Klaus Madsen
Valget til EU-Parlamentet er i gang - her ved Fredericia Gymnasium. Foto: Klaus Madsen

Du kan nå det endnu

Til gengæld har valgkampen ikke været så synlig i debatten, hvor der mest har været fokus på folketingsvalget 5. juni.

Valgstederne lukkede klokken 20, og resultaterne må tidligst offentliggøres klokken 23.

Højere stemmeprocent end sidste EP-valg: 61,2 procent af de stemmeberettigede i Fredericia satte kryds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce