I Bredstrup-Pjedsted glemmer de ikke Marianne fra Bagedysten

Marianne Bjerring lærte hele forsamlingen af flette mousse, så en bradepandekage kommer til at ligne et helt kunstværk. Foto: Marianne Husted

I Bredstrup-Pjedsted glemmer de ikke Marianne fra Bagedysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdagens tøseaften slog rekord. 65 kvinder lærte at få en flad bradepandekage til at ligne en drøm. Og så rullede latteren i det store telt til sommerfesten.

Bredstrup-Pjedsted: Marianne Bjerring fra Børkop har som de fleste andre tv-reality-stjerner oplevet at synke i en slags blues efter, at de har medvirket i et tv-program som Bagedysten, der har op mod en million seere til hvert eneste afsnit i telt-køkkenet på godset Clausholm.

Men Bagedystens Marianne er ikke glemt. Det vidnede antallet af kvinder om i det store telt på sportspladsen ved Santrol Arena, der i denne uge lægger græs til BPI's og Elbospejdernes store sommerfest. Med 65 tilmeldte slår tirsdagens tøse-arrangementet mændenes sammenkomst onsdag, hvor de skal sparke til dæk.

Skolepædagogen voksede i hit-status efter, at hun havde fortalt om sine oplevelser både foran og bag skærmen. Der viste sig nemlig at være lidt af en stand-up-komiker gemt i den bramfri Marianne Bjerring, der samtidig formår at formidle oplevelser, der kalder tårer frem.

Hele Danmark vil holde af dig, uanset om det går godt eller skidt i Bagedysten.
Kompliment, som Marianne Bjerring aldrig glemmer
Sommerfest i en hel uge
Tøseaften med krammer og kage var tirsdagens store indslag i Sommerfesten, som Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening og Elbospejderne står bag. Birgitte Holme Nielsen var aftenens tovholder.Onsdag aften er mændene i området inviteret til "Øl, mad og biler".

Torsdag er der foredrag med sognepræst Lisbeth Filtenborg, Gauerslund.

Fredag byder på vinsmagning i Skyttehuset.

Lørdag og søndag folder det store program sig ud med gymnastik, fodboldkampe, spejderaktiviteter og familiefest.
Sådan så en af de mange flot pyntede kager ud, da først 65 kvinder havde været i gang. Foto: Marianne Husted
Sådan så en af de mange flot pyntede kager ud, da først 65 kvinder havde været i gang. Foto: Marianne Husted

Adhd-kagen og sønnen Anton

Det var en stor personlig sejr for hende at kreere den farvestrålende adhd-kage, toppet af en hjerne. For hende var det at bryde et tabu, som hun har haft svært ved at tale om. Nemlig at sønnen på ni år har diagnosen adhd. Med den flotte kage fik hun ikke alene selv sat ord på at have en søn, som nok er anderledes, men også en dejlig dreng. Hun har fået i hundredvis af tilbagemeldinger fra forældre i samme situation. For dem har kagen fået stor betydning.

- Min søn har lige forlangt at få en adhd-kage med i skole, da han havde fødselsdag, fortalte hun.

"Saltkatastrofen" fik også nogle ord med på vejen. Hun kom nemlig til at forveksle sukker med salt, da hun skulle bage tærter med en remonce bestående af marcipan, smør - og altså i hendes tilfælde - salt.

- Jeg kom til at græde på fjernsyn. Det havde jeg ikke lige behøvet, sagde hun med djærvt smil og tilstår, at det stadig ærgrer hende, at hun tog fejl.

Der blev lyttet og fotograferet, da Marianne Bjerring fra Børkop og Bagedysten demonstrerede dekorations-tips. Foto: Marianne Husted
Der blev lyttet og fotograferet, da Marianne Bjerring fra Børkop og Bagedysten demonstrerede dekorations-tips. Foto: Marianne Husted

Mesterbager - endelig

For hende var det et stort ønske at få et mesterbagerforklæde. Hun var tæt på flere gange. Men i afsnit seks lykkedes det. Og igen i afsnit syv.

- Jeg er egentlig ikke noget konkurrencemenneske, men det var stort.

Og så var der alle de andre gode oplevelser med holdet, de omkring 50 involverede tv-folk, værterne - hvor èn fortalte hende til afslutningsfesten, at hun blev valgt som typen: Husmor fra Jylland. Det gjorde en af de andre også - men de kom begge med, fordi Marianne har mørkt krøllet hår og Christina langt lyst hår:

- Ja, så tilfældigt kan det være, smilede hun, der blev valgt blandt 1000 ansøgere - og fik positivt svar blot fire dage før sit bryllup.

Sådan så cup-cakes og kage ud, da Marianne Bjerring havde tryllet. Foto: Marianne Husted
Sådan så cup-cakes og kage ud, da Marianne Bjerring havde tryllet. Foto: Marianne Husted

Grand prix og Billed Bladet

At være deltager i efterårets udgave af Bagedysten har givet Marianne Bjerring en ny platform. Hun har været inviteret til Melodi Grand Prix, optrådt i Billed Bladet, været dommer i kagedyster og stået for polterabend-arrangementer. Tirsdag aften var det anden gang, at hun holdt foredrag om at være med i Bagedysten. Det blev efterfulgt af bagetip og gode råd, mens forsamlingen selv blev kastet ud i at pynte kager med fletværk af mousse, bær og Dr. Oetker-krymmel.

At dømme efter latter og klapsalver, bør det blive til mange flere optrædender med Marianne fra Bagedysten, der også svarede velvilligt på spørgsmål fra teltets yngste. Et par børn ville vide, hvilke smage hun foretrækker, og hvad der er hendes yndlingskage. Svaret lød: hindbær og chokolade. Gåsebryst er favorit-kagen.

Der var ingen tvivl om, at det var kvindernes aften på Santrol Stadion. Flere hundrede  meter fra festteltet  kunne man høre munter snak og latter. Foto: Marianne Husted
Der var ingen tvivl om, at det var kvindernes aften på Santrol Stadion. Flere hundrede meter fra festteltet kunne man høre munter snak og latter. Foto: Marianne Husted

I Bredstrup-Pjedsted glemmer de ikke Marianne fra Bagedysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce