I kølvand på kritik: Leder af veteranhjem er gået og ny søges

Danmarks første veteranhjem ligger på Ansgarsvej, og hjemmet skal nu have ny leder. I efteråret lød der kraftig kritik af hjemmets drift og blandt andet at enkelte personer i årevis havde taget ophold på hjemmet. Arkivfoto: Dorte Brandsen

I kølvand på kritik: Leder af veteranhjem er gået og ny søges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lederen af Veteranhjem Trekantområdet på Ansgarsvej har sagt sin stilling op, og Fonden Danske Veteranhjem er på jagt efter ny leder. Opsigelsen kommer i kølvandet på kritik i efteråret af veteranhjemmets drift. Veteran ser frem til, at hjemmet får en ny start.

Fredericia: Den daglige leder af veteranhjemmet i Fredericia har valgt at sige sin stilling op, og Fonden Danske Veteranhjem er på jagt efter en ny leder.

- Der er ikke så meget at sige andet end, at vi nu har gang i en ansættelsesproces af ny daglig leder, hvilket vi til gengæld synes er rigtig spændende. Vi håber at få ansat en i løbet af april, som kan starte 1. juni, oplyser sekretariatschef Dorte Skov-Jespersen.

Hun kan ikke udtale sig nærmere om sagen, da der er tale om en personalesag, men samarbejdet er stoppet, og man ser i fonden frem til, at den nye leder kan ansættes inden sommerferien.

Der lød i efteråret 2018 skarp kritik af den måde veteranhjemmet i Fredericia blev drevet på. Blandt kritikerne var veteranen Andy Christensen, som sad i bestyrelsen for veteranhjemmet.

- Vi følte ikke, at vi blev hørt, og umiddelbart ændrede vores kritik ingenting. Så jeg trak mig fra bestyrelsen. Men jeg tager det som et positivt tiltag, at man prøver på en frisk med en ny ledelse, som vil være med til at få veteranhjemmet tilbage på sporet, for det har alle muligheder for at blive et godt fristed for os veteraner, siger Andy Christensen.

Det første veteranhjem
  • Veteranhjem Trekantsområdet åbnede som det første veteranhjem i Danmark i 2010.
  • Der er i dag fem veteranhjem i Fredericia, Aalborg, Aarhus, København og Odense.
  • Ifølge veteranhjemmets hjemmeside er formålet at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner og deres pårørende.
  • Det er dog ikke hensigten, at Veteranhjem Trekantsområdet skal blive en fast bopæl for veteraner, ligesom der ikke tilbydes behandling på hjemmet.
  • Veteranhjemmet er organiseret under Fonden Danske Veteranhjem.
  • Organisationen er løbende blevet tilpasset og blev i 2016 professionaliseret med oprettelsen af et sekretariat.
  • Det fremgår af fondens hjemmeside, at de fem veteranhjem skal være rummelige, og der drages omsorg - både socialt, mentalt og fysisk - for hjemmenes brugere.
  • Af hensyn til majoriteten af hjemmenes brugere og de frivillige samt tilstedeværende ressourcer, kan veteranhjemmene dog ikke rumme alt. Derfor er der udarbejdet en række fælles retningslinjer, som er gældende for alle veteranhjem under Fonden Danske Veteranhjem.
  • Retningslinjerne handler bl.a. om en nul-tolerance overfor alkohol og stoffer.

Fokus på veteranerne

Veteranhjemmet i Fredericia var det første i landet, som fonden oprettede. Der har været udskiftning på lederplads et par gange.

Der er aktuelt plads til fem beboere i huset, og kritikken fra veteranerne gik i efteråret på, at nogle tog ophold i huset i årevis og skabte en uheldig stemning. Der blev ikke handlet på det, mente de.

Den kritik blev imødekommet af både bestyrelse og sekretariat, og der var enighed om, at der skulle sættes en ny kurs for indsatsen.

Anbefalingen fra Danske Veteranhjem har været, at veteranerne kan bo i tre måneder i hjemmet, men i Fredericia var der eksempler på ophold i flere år.

- Det er alt for længe, men udfordringen er selvfølgelig, at der ikke har været noget sted at henvise dem til. Vi har i organisationen haft brug for at erfare mere om, hvilke målgrupper vi kan rumme. Det er vi klogere på nu, sagde Dorte Skov-Jespersen i forbindelse med kritikken, som også formand for veteranhjemmet i Fredericia Bo Lundgreen var enig i.

Den nye leder skal have kendskab til socialt arbejde, men der stilles ikke specifikke krav om tilknytning til forsvaret. Til gengæld fremgår af stillingsopslaget, at det vigtigste opgave for en ny leder er hele tiden at have veteranerne og deres pårørende i fokus - alt hvad veteranhjemmet foretager sig, skal have betydning for dem.

I kølvand på kritik: Leder af veteranhjem er gået og ny søges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce