Indbrudsbølge i Fredericia - er især gået ud over Stenhøjparken

Arkivfoto: Michael Bager

Indbrudsbølge i Fredericia - er især gået ud over Stenhøjparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er desuden begået indbrud i to villaer på Kampmannsvej.

Fredericia: Torsdag blev der begået en stribe indbrud i Fredericia, hvor det især gik ud over Stenhøjparken. Her har Sydøstjyllands Politi modtaget fem anmeldelser om indbrud.

Det er også gået ud over to villaer på Kampmannsvej. Det oplyser vicepolitiinspektør ved Patruljecenter Syd Finn Ellesgaard Nielsen.

I en bolig i Stenhøjparken blev der brudt ind via et garagevindue torsdag mellem kl. 18.45 og 21, og herfra blev der stjålet et kontantbeløb.

Alle indbrud skete torsdag aften i cirka samme tidsrum. Fra en anden bolig blev der stjålet smykker og kontanter, og her kom tyven ind via en terrassedør. I den tredje bolig kom tyven ind via et terrassevindue, men her har politiet endnu ikke modtaget en opgørelse over, hvad der er stjålet.

Der er formentlig stjålet smykker fra den fjerde bolig, hvor tyven også skaffede sig adgang via et terrassevindue. Fra den femte bolig blev et stuevindue brudt op, hvorefter kontanter og smykker er forsvundet.

Elektronik stjålet

To villaer på Kampmannsvej havde også besøg af ubudne gæster torsdag aften.

Fra en villa blev der stjålet en iMac-computer og en iPad. Fra en anden villa på vejen kom tyven ind via et soveværelsesvindue, men det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet.

Kørte bil uden førerret

Natten til torsdag sigtede politiet desuden en mand for at køre bil uden førerret.

Den 27-årige mand blev stoppet på Stationsvej i Pjedsted. Han er fra Fredericia og blev standset af patruljen kl. 04.30, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen.

Indbrudsbølge i Fredericia - er især gået ud over Stenhøjparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce