Jubel over 300 nye DLG-jobs - men hvad med skolevejen?

DLG har taget dette luftfoto af grunden, hvor det nye hovedkvarter skyder op. De 3-400 medarbejdere, som skal på job i Snoghøj, vil skabe en ny trafiksituation. Foto: Claus Haagensen

Jubel over 300 nye DLG-jobs - men hvad med skolevejen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet godkendte plan for DLG's nye byggeri i Snoghøj - men den kommende arbejdsplads med 300 medarbejdere vil også ændre trafiksituationen markant, påpegede flere partier. Venstre vil have mere gang i udstykning til potentielle nye fredericianere.

Snoghøj: Snart sættes spaden i jorden til byggeriet af DLG's nye hovedkvarter på Ballesvej i Snoghøj.

Udsigten til 300 nye arbejdspladser i det 7500 kvadratmeter store kontorbyggeri skabte gode vibrationer hos alle partier. Men der venter også flere opgaver, påpegede formand for by- og planudvalget, Steen Wrist Ørts (S).

- Det er et megaflot projekt, men på sigt kommer vi til at bruge penge på en trafiksanering af Kystvejen, sagde socialdemokraten efter høringssvar blandt andet beboere og den nærliggende Lyng Kirke, hvor udsigten over Lillebælt bliver påvirket af det nye byggeri.

Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten så DLG's indtog i Fredericia som et tegn på, at virksomhederne hverken er skræmt af dækningsbidrag eller høj skatteprocent. Og pegede også på trafikken.

- Det er en skolevej, og 3-400 mennesker skal på arbejde der hver dag. Det vil ændre trafiksituationen. Jeg vil opfordre til, at man ikke kun tænker i cykelsti, men også i kollektiv trafik, så der ikke bare kommer 400 biler mere, der skal køre på den vej, sagde hun.

Det er en skolevej, og 3-400 mennesker skal på arbejde der hver dag. Det vil ændre trafiksituationen.
Cecilie Roed Schultz

Flytning giver muligheder

Borgmester Jacob Bjerregaard pegede på det positive i, at det overhovedet lykkedes at få den "hæderkronede koncern" til at flytte hovedkvarteret til Fredericia.

- Det er jo fantastisk, og så er det rigtigt, at vi har forpligtelsen til at sikre rammerne til det, sagde Jacob Bjerregaard.

Han pegede i øvrigt på, at flytningen giver mulighed for nye Fredericia-borgere. Ikke alle medarbejdere fra grovvareselskabet flytter med fra det nuværende hovedkvarter på Axelborg i København.

- Nogle vil købe et parcelhus, nogle vil leje en lejlighed. Vi skal sikre, at vi får noget bosætning ud af det, sagde borgmesteren.

Venstre: Skab et boligboom

Netop bosætningen er et område, hvor Fredericia skal op i et højere gear, mente Venstres Kenny Bruun Olsen. Han glædede sig over, at byrådet ved mandagens møde godkendte to lokalplaner med mulighed for nye boliger - cirka 140 parcel- og rækkehuse i Fuglsang Vest og 46 parcelhusgrunde i Ullerup Nord. Men det er ikke nok, påpegede han.

- Der sker noget i Fredericia. Vi har jo højkonjunktur i Danmark, og det er klart, at vi får noget af det, der skal bygges. Men der sker for lidt. Det er godt, boligerne kommer. Men hvornår? Man kan nok først købe dem om et år. Der findes mange gode steder i Fredericia, hvor vi kan begynde at lave udstykninger. Vi vil gerne sørge for, at der bliver et boligboom i Fredericia, og vi skal have et stort udbud, sagde Kenny Bruun Olsen, som også ønsker hurtigere sagsbehandling for borgere, som ønsker at bygge nyt.

Hertil svarede Steen Wrist (S), at det ikke går så skidt endda og pegede på, at Fredericia i 2017 satte bosætningsrekord for kommunerne i området med 450 nye borgere.

Klar i 2020

DLG kom allerede til med de første medarbejdere i april, hvor 70 medarbejdere rykkede ind på et midlertidigt kontor på Vesterballevej. Det nye hovedkontor i Snoghøj ventes at være klar i 2020.

Jubel over 300 nye DLG-jobs - men hvad med skolevejen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce