Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kæmpe grund: Nu skal der bygges tørhavn - engang var planerne helt anderledes

Tidligere krofatter på Hejse Kro Per Elkjær lancerede en opsigtsvækkende plan om at etablere en moderne krolandsby på arealet bag kroen. Projektet til 200 mio. kr. blev dog aldrig realiseret. Arkivfoto

Kæmpe grund: Nu skal der bygges tørhavn - engang var planerne helt anderledes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En moderne krolandsby og alternative hobbit-huse har været på tegnebrættet på en del af det areal, der nu skal være tørhavn.

Hejse: En del af det areal, Fredericia Kommune mandag aften solgte til ADP A/S og PFA, har der tidligere været lagt interessante planer for. Tidligere krofatter på Hejse Kro ville omdanne et stort areal til den moderne krolandsby og senere temapark med konference og helsecenter.

Den idé blev aldrig til andet end et luftkastel, selv om der angiveligt var pengestærke personer klar til at gå ind i projektet.

Både borgmester Jacob Bjerregaard (S) og daværende regionsrådsformand Carl Holst (V) lod sig kalde til kroen for at blive underholdt i lang tid om krofatters visioner. Det endte dog med, at Carl Holst forlod mødet uden at give tilhold om at støtte projektet med regionale midler.

Projektet ville koste 200 mio. kroner.

Firmas succes i Taulov kan give trafikpres ved motorvejen
Himmerigshuse var et luftkastel. Det ville have krævet at al overskudsjord i hele Jylland gennem et år skulle være kørt til Fredericia.
Formand for miljø- og teknikudvalget Chr. Bro (S)

Hobbit-landsby

På samme areal udlagde byrådet for år tilbage bebyggelsen Himmerigshuse, inspireret af den nærliggende Himmerigsskov. Ideen var at omdanne den flade mark til et kuperet terræn med bebyggelse. En slags Fredericia-udgave af en hobbitlandsby.

- Men det var et luftkastel. Hvis det skulle have været anlagt, ville det have krævet, at al overskudsjord i hele Jylland gennem et år skulle være kørt til Fredericia, sagde formand for miljø- og teknikudvalget Chr. Bro (S) så sent som mandag aften, da politikerne tog en runde omkring boligarealer i Fredericia Kommune.

Himmerigshusene bliver aldrig realiseret på den placering, hvor de oprindelig var tænkt, men bebyggelsen er stadig nævnt i kommuneplanen.

Ideen bag himmerigshusene var at omdanne en flad mark til et kuperet landskab med vandløb og træer, som dermed ville blive attraktivt at slå sig ned i.

Med salget af arealet mellem Skærbækvej og Vejle Landevej mandag aften er det definitivt slut med at forestille sig himmerigshuse på det areal.