Kanon-musik: Kim Larsen-musiker spiller opvarmning for Lars Lilholt i Fredericia

Jørn Jeppesen varmer op for Lilholt Band. PR foto

Kanon-musik: Kim Larsen-musiker spiller opvarmning for Lars Lilholt i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Når Lars Lilholt Band lørdag 6. juli klokken 19.15 giver koncert på Bülows Kaserne i Fredericia, er det med Jørn Jeppesen som support.

Kasernen åbner klokken 17, og klokken 18 går Jørn Jeppesen på scenen.

Fans af Kim Larsen vil kende Jørn Jeppesens navn. Han var nemlig i mange år manager for Kim Larsen - eller "impresario", som nationalskjalden sagde. Jørn Jeppesen var samtidig med i Kim Larsens band, Kjukken. Larsens allersidste album "Sange fra første sal" blev indspillet af Larsen, hans søn Hjalmer og Jørn Jeppesen i Larsens lejlighed.

Jørn Jeppesen optræder nu under navnet Jeppesen. I februar udsendte han singlen "Aldrig Gå Alene", og 30. august udkommer hans debutalbum med 12 popsange fra egen hånd.

Lars Lilholt har 46 år og 27 albums bag sig som sanger og sangskriver. Han spiller på den tidligere Bülows Kaserne i Fredericia 6. juli - Fredericias
Lars Lilholt har 46 år og 27 albums bag sig som sanger og sangskriver. Han spiller på den tidligere Bülows Kaserne i Fredericia 6. juli - Fredericias "nationaldag". Arkivfoto Michael Svenningsen

Kanon-musik på Kasernen

Lars Lilholt-koncerten var planlagt til at finde sted i Kastellet, men blev siden flyttet til den nu lukkede Bülows Kaserne.

Her er arrangørerne, Event C, hjemmevante, da de flere gange har arrangeret succesfulde koncerter i kasernes gamle ridesal, Eksercerhuset.

66-årige Lars Lilholt har været på banen som sanger og sangskriver i 46 år.

Hans måske største klassiker "Kald det kærlighed" fra 1986-albummet "Portland" er optaget i den officielle kulturkanon og dermed anerkendt som et indspark, der både beskriver og former en del af danskheden.

I interviews har Lilholt beskrevet, at manglende kommerciel succes i karrierens indledende fase fik ham og bandet til - næsten i protest - at "fyre helt op for stortrommen" ved en koncert, der kunne være blevet deres sidste. Derved opstod - næsten ved et tilfælde - en lyd og en stil, som både bekom musikerne godt og også hurtigt faldt i publikums smag. Det blev ikke deres sidste koncert.

Lars Lilholt har 27 albums bag sig og er hvert år stor fællessang-faktor på stribevis af danske festivaler.

Kanon-musik: Kim Larsen-musiker spiller opvarmning for Lars Lilholt i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce