Karen-Marie Lillelund: Drop ja-hatten og brug i stedet humoren på arbejdspladsen

Karen-Marie Lillelund mindede om, hvorfor vi skal bruge humoren i vores arbejdsliv. Foto: Dorte Brandsen

Karen-Marie Lillelund: Drop ja-hatten og brug i stedet humoren på arbejdspladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foredragholder Karen-Marie Lillelund kom på mandagens konference om sygefravær med gode råd til at øge trivslen på arbejdspladsen ved i langt højere grad at bruge humoren som et værktøj - men ikke at forveksle med ord som positivitet og ja-hat. Humor kan øge trivsel og nedbringe sygefravær.

Fredericia: - Humor er verdens bedste værktøj. Det vidunderlige er, at vi alle har adgang til det.

Sådan sagde Karen-Marie Lillelund til mandagens sygefraværskonference, som var arrangeret af Fredericia Jobcenter og Beskæftigelsesforum i samarbejde med Cabi for en række virksomheder, der gerne ville blive klogere på, hvordan man nedbringer de ansattes sygefravær ved at øge trivslen på arbejdspladsen.

Karen-Marie Lillelund fortalte om humor som en eftertragtet egenskab, hvad humor er, og hvordan man får mere humor i sit liv, mens de omkring 30 ledere fra fredericianske virksomheder fik mange gode grin.

- Vi ved, vi gerne vil have humor. Humor står utroligt mange steder i værdiplaner sammen med respekt og samarbejde. Vi ved, humoren er positiv, så vi vil gerne have den ind på arbejdspladsen, men vi er også lidt bange for den. Vi er oppe mod vores kultur - vores protestantiske kultur, hvor vi er bevidste om, vi skal være retskafne mennesker, der skal yde, før vi kan nyde. Så vi kommer til at konkurrere om, hvem der har det hårdest, og derfor får humor ingen plads. Vi får det ikke sjovt, hvis det underlæggende er, at dem, der har det sjovt, ikke har ydet nok, forklarede hun.

Vi er oppe mod vores kultur - vores protestantiske kultur, hvor vi er bevidste om, vi skal være retskafne mennesker, der skal yde, før vi kan nyde
Karen-Marie Lillelund, foredragsholder
Sygefraværskonference
Konferencen henvendte sig til ledere i private virksomheder og handlede om at gøre lederne klogere på, hvordan sygefravær kan nedbringes. Sygefravær koster samfundet milliarder af kroner. Virksomhederne kan spare mange penge, hvis sygefraværet bliver nedbragt med bare få dage årligt. Gennemsnittet på sygefravær er 8,5 dage om året.

Kommunernes jobcentre kommer i spil ved sygefravær, når virksomhederne beder om refusion for en sygemeldt ansat. Generelt set kan virksomhederne få lønrefusion efter fem ugers sygemelding. Men jobcentrene vil meget gerne kontaktes langt tidligere i forløbet og eventuelt hjælpe virksomhederne med at få den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.

Efter tre måneders sygemelding kommer 25 procent ikke tilbage på samme arbejdsplads. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind.

Leg i stedet for stress

Derfor fortalte hun, at vi skal begynde med at indføre en rosende kultur, og det bedste sted at begynde er at give komplimenter, hvorefter hun kom med eksempler fra sit eget liv.

- Det skal være en rosende kultur, som ikke handler om high fives og ja-hat. Det andet er, at vi skal lære at tage imod komplimenter, fortalte den veloplagte nordjyde, der ikke gav meget for moderne ledelse fyldt med ja-hatte, evig positivitet og tvungen glæde.

I stedet opfordrede hun til at slippe tanken om, at overskud, som humor og latter ofte associeres med, kun skal bruges på jobbet.

- Humor er intelligens, der leger, og leg er det eneste, der aldrig stresser os, sagde Karen-Marie Lillelund om latterens mange gode egenskaber.

Karen-Marie Lillelund: Drop ja-hatten og brug i stedet humoren på arbejdspladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce