Kirkens Korshær i Fredericia: Ensomhed og isolation stiger - især blandt unge

Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der blev præsenteret tidligere på året, føler flere unge sig ensomme. Det oplever de også hos Kirkens Korshær, hvor en større andel af brugerne nu er unge. Pressefoto: Massimo Fiorentino

Kirkens Korshær i Fredericia: Ensomhed og isolation stiger - især blandt unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andelen af ensomme unge er steget, hvilket de mærker hos Kirkens Korshær i Fredericia.

Fredericia: Stadig flere udsatte borgere er ramt af en følelse af ensomhed og isolation.

Det oplever de i hvert fald hos Kirkens Korshær i Fredericia.

- Det er en følelse, der går igen for mange af vores brugere på tværs af andre problematikker - og det er derfor, at det efter min mening er en af de mest undervurderede problematikker overhovedet. Psykisk sårbarhed og misbrug er også noget, der i den grad er med til at isolere de udsatte, og for mange har de en følelse af at være sat af samfundet, siger Bjarne Dahlmann, der er korshærsleder for Kirkens Korshær i Fredericia, i en pressemeddelelse.

Flere ensomme unge

En landsdækkende undersøgelse af danskernes sundhed lavet af Sundhedsstyrelsen, viste tidligere på året, at andelen af unge mellem 18 og 24 år, der føler sig ensomme, er steget. Ifølge rapporten føler 8,5 procent af mændene og 10,3 procent af kvinderne i aldersgruppen sig ofte uønsket alene.

Det er også en tendens, som Kirkens Korshær har bemærket på deres lokale væresteder og varmestuer - blandt andet i Fredericia. For få år siden var der stort set ingen unge, der benyttede sig af varmestuerne, men ifølge Kirkens Korshær er op mod 10 procent af brugerne nu unge.

- Vi oplever, at der er rigtig mange unge, der føler sig udenfor og derfor finder nogle subkulturer, der isolerer dem endnu mere fra samfundet. Og det sker formentlig som følge af, at de ikke føler, at de kan være en del af samfundet med de krav, der bliver stillet til dem, siger Bjarne Dahlmann.

Kirkens Korshær i Fredericia: Ensomhed og isolation stiger - især blandt unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce