Klimasikring sætter gang i stort gravearbejde - jernbaneskinnerne fjernet fra J. B. Nielsens Plads

Fredericia Spildevand har gravet jernbaneskinnerne op på J.B. Nielsens Plads, hvor der skal lægges en regnvandsledning ned. Arbejdet er færdigt ved årsskiftet. Foto: Peter Friis Autzen

Klimasikring sætter gang i stort gravearbejde - jernbaneskinnerne fjernet fra J. B. Nielsens Plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernbaneskinner er fjernet i midtbyen. Fredericia Spildevand graver en regnvandsledning ned som en del af byens klimasikring.

Fredericia: De gamle jernbaneskinner på J.B. Nielsens Plads er væk og kommer ikke igen. Fredericia Spildevand er i gang med en større opgave med at nedlægge og tilslutte regnvandsledninger i forbindelse med klimasikring af byen.

I den forbindelse er jernbaneskinnerne gravet op, så der kan lægges en ny regnvandsledning ned tværs over pladsen.

- Ved krydset Oldenborggade/Prinsessegade er der i forvejen en stor regnvandsledning, som går hen til pumpestationen. Vi forlænger regnvandsledningen over J.B. Nielsens Plads og hen til Gothersgade. Ned gennem Gothersgade ligger der en regnvandsledning, som skal kobles på den nye regnvandsledning. I Prinsessegade er der også en regnvandsledning, der skal kobles på. Målet er at adskille regnvandet fra spildevandet, inden det kommer på rensningsanlægget. Samtidig er det en del af klimatilpasningen, fortæller afdelingschef i Fredericia Spildevand Jakob Rasmussen.

- Målet er at adskille regnvandet fra spildevandet, inden det kommer på rensningsanlægget. Samtidig er det en del af klimatilpasningen
Jakob Rasmussen

Regnvand bliver pumpet ud

Havnekanten i kanalbyen er blevet klimasikret og i den forbindelse forhøjet for at beskytte byen mod stigende havvand. Men da kanten nu er højere, kan regnvand ikke løbe ud i havet.

- Så når det kommer til at regne rigtig meget, bliver regnvandet pumpet til pumpestationen, som så pumper det ud i Gl. Havn, forklarer Jakob Rasmussen.

I øjeblikket er håndværkere ved at banke spunsvægge ned i jorden på J.B. Nielsens Plads for at sikre gravearbejde og nedlægning af regnvandsledningen.

Da området jævnligt er i brug til forskellige arrangementer, ligger der en detaljeret plan for, hvornår Fredericia Spildevand kan arbejde. Der er en række ledige tidspunkter, hvor arbejdet kan udføres.

- Når næste krydstogtskib kommer i oktober, skal vi være færdige med spuns. For at undgå folk falder over det, der stikker op, laver vi en midlertidig vold over J.B. Nielsens Plads, som man kan gå over, fortæller Jakob Rasmussen.

Arbejdet med regnvandsledningen er færdigt ved årsskiftet.

Klimasikring sætter gang i stort gravearbejde - jernbaneskinnerne fjernet fra J. B. Nielsens Plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce