Kolonihave-formand om endelig beslutning af politikerne: - Vi er skuffede

Byrådet godkendte by- og planudvalgets indstilling om at udarbejde en lokalplan for kolonihaveområdet ved Egeskovvej. Nu følger en høringsperiode. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Kolonihave-formand om endelig beslutning af politikerne: - Vi er skuffede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I mandags blev der sat endelig punktum i sagen om helårsbeboelse for kolonihaveejerne på Egeskovvej i Fredericia. På søndag har de indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

Fredericia: Der var håb til det sidste for grundejerne på Egeskovvej i Fredericia.

I mandags holdt de sandsynligvis alle vejret, da Fredericia Byråd skulle tage stilling til by- og planudvalgets indstilling til, at det skulle være et nej til helårsbeboelse, og en max bebyggelse på 80 kvadratmeter. Byrådet besluttede, hvad udvalget havde lagt op til.

- Set med mine briller, så kommer vi ikke videre nu, lyder det fra Erling Poulsen, formand for Grundejerforeningen af 1956.

Kolonihavesagen kort
I flere år har grundejere fra kolonihaveområdet på Egeskovvej kæmpet for større huse og helårsbeboelse. I foråret satte Fredericia Kommune arbejdet i gang med en ny lokalplan.Byrådet godkendte i mandags by- og planudvalgets indstilling. Det blev et nej til helårsbeboelse og en max tilladte bebyggelse hedder 80 kvadratmeter. I dag må huse max være 35 kvadratmeter. Flere huse er dog væsentlig større.

Kolonihaveejerne sover også i deres hus om vinteren. Det har de ifølge foreningens formand gjort de sidste 40-50 år.

Hver matrikel er pålagt grundskyld og lejeværdi. Der betales el, vand og renovationsafgift.

Der er 128 grundejere. Grundstørrelsen er 800 kvadratmeter.

For de huse, der er større end de fremadrettet tilladte 80 kvadratmeter, vil der ske en individuel vurdering af, hvad der skal ske. Om der skal gives dispensation, krav om nedrivning eller noget helt tredje.

Den nye lokalplan indeholder blandt andet også regler for, at man ikke må anvende blanke eller reflekterende materialer til tag- og udvendige bygningssider.

Flydende beskrivelse

På søndag har de indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Egeskov Forsamlingshus og på dagsordenen står et enkelt punkt - debat om, hvad status er, og hvad grundejerne vil fremadrettet. I kolonihaveområdet på Egeskovvej er i alt 128 grundejere, og der er - ifølge Erling Poulsen - delte meninger om, hvad der skal ske, og hvordan byrådets beslutning skal håndteres.

- De lidt yngre tænker måske lidt mere, at det kan fandeme ikke være rigtigt. Jeg må også sige, at vi er skuffede over, at vi ikke er blevet hørt mere, og der vil sikkert være nogen, som vil kæmpe videre, siger Erling Poulsen.

Foreningen ønskede at få lov til at bygge 120 kvadratmeter på deres grunde, som er 800 kvadratmeter, hvilket, synes formanden, kunne være rimeligt. Og så ønskede de at få lov til at sove i deres kolonihaver året rundt. Noget, de har gjort de 40-50 år.

- Beskrivelsen (i lokalplansforslaget red.) om natophold om vinteren er lidt flydende. Jeg tror ærlig talt ikke, det kommer til at ændre sig særlig meget i praksis, spår formanden.

Håbede på mere

I den gamle - og stadig eksisterende - lokalplan er det kun tilladt at bygge huse med en max størrelse på 35 kvadratmeter. Det er dog offentlig kendt, at det loft er overskredet adskillige steder blandt kolonihaverne.

- Vi havde en forventning om, at vi kunne få lov til at bygge mere end de 80 kvadratmeter. Nu må vi høre på den ekstraordinære generalforsamling, hvor grundejerne står, og hvor de vil hen nu, siger Erling Poulsen.

Den ekstraordinære generalsamling foregår klokken 14 på søndag.

Kolonihave-formand om endelig beslutning af politikerne: - Vi er skuffede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce