Korskærparken tyvstartede valgkampen med falafel, flæsk og politisk debat

Ni folketingskandidater fra ni partier, der står på stemmesedlen, når der udskrives valg, var torsdag aften samlet til debat i Korskærparken. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Korskærparken tyvstartede valgkampen med falafel, flæsk og politisk debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det startede med falafel og valgflæsk og sluttede med politiske uenigheder og et spørgelystent publikum, da der torsdag aften var vælgermøde i Korskærparken.

Fredericia: Senest 17. juni skal danskerne til stemmeurnerne, men på trods af at valgdatoen endnu er ukendt, var der torsdag aften fint fremmøde i Medborgerhuset i Korskærparken.

Her var 70 borgere borgere mødt op for at lytte til politiske visioner og argumenter fra ni folketingskandidater. Debattens tre hovedtemaer var ghettoplanen, klima og miljø samt beskæftigelse, hvor kandidaternes lighedstræk og uenigheder kom til udtryk.

Emner som ældre, transport og uddannelse blev der også spurgt ind til fra salen. Aftenens største bifald fra salen kom, da en borger blandt andet spurgte ind til, hvad kandidaterne hver især ville gøre for de tusindvis af børn, der lever under den relative fattigdomsgrænse.

- Det er helt rigtig, at det handler om kontanthjælpsloftet. Det er det, der er skyld i de 64.000 børn. Det skal afskaffes. Længere er den ikke. Så det skal vi have gjort, lød det fra Jens Jonatan Steen.

Han blev bakket op af både Karina Lorentzen (SF), Søren Haastrup (A) og Henning Hyllested (EL), som også gjorde det klart, at de vil afskaffe kontanthjælpsloftet.

Det blev der også sagt
Henning Hyllested (EL): - Engang rev man boliger ned, fordi boligerne ikke var gode. I dag river man gudhjælpemig boliger ned, fordi man ikke kan lide de mennesker, der bor der. Det er helt skævt.David Gulløv (K): - Der er stadig for mange, der modtager offentlig forsørgelse. Det skal vi have dem ud af. Det er bedre, at folk forsøger sig selv, fremfor at staten skal forsøge dem.

John Rasmussen (LA): - En af de ting, der er mig meget på sinde, er, at biodiversiteten er kraftigt dalene. Vi kan gøre meget mere for de forskellige dyrearter i Danmark.

Susanne Eilersen (DF): - Ældre mennesker er dem, der har skaffet os den velfærd, vi har i dag, og som vi har meget at takke for. Derfor skal vi også sørge for, at de har det ordentligt.

Jens Jonatan Steen (S): - Skal vi tælle antallet af aktive dage på arbejdsmarkedet, eller skal vi tælle antallet af fødselsdage, før man kan trække sig tilbage? Jeg synes ikke, det skal være antallet af fødselsdage, der afgør, hvornår man kan gå på pension.

Nanna Dreyer Nørholm (R): - Vi i Danmark kan gøre noget ved klimaet, og os, der sidder her, kan gøre noget. Det, vi gør, betyder faktisk noget ude i verden. Når vi gør noget godt, kommer der bølger ud i verden. Jeg synes bare, der en mulighed for, at vi hver især får mulighed for at gøre noget godt.

Søren Haastrup (A): - Hvorfor snakker vi ikke om, hvorfor man overhovedet bliver nedslidt. Skulle vi ikke begynde at snakke om, hvorfor vi ikke har en arbejdsuge på 30 uger?

Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V): - Med beskæftigelsen har vi en tendens til at lave elite. Der har jeg kæmpe fokus på, at vi både skal have kloge hænder og kloge hoveder. Det er en balance. Vi har brug for begge dele.

Karina Lorentzen (SF): - Jeg hører nogle sige, at Danmark gør så meget for klimaet, men jeg tror, at vi skal gøre meget mere. Vi skal have elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler. Vi skal have landbruget med, og vi er nødt til at gøre noget ved transportsektoren.
Omkring 70 nysgerrige og spørgelystne borgere tog selv aktiv del i at udfordre politikerne på emner som ældre, sundhed og udannelse. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Omkring 70 nysgerrige og spørgelystne borgere tog selv aktiv del i at udfordre politikerne på emner som ældre, sundhed og udannelse. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Flere vælgermøder på vej

Helt enige var de fire kandidater dog ikke. Henrik Hyllested mente ikke, at Socialdemokratiet har lovet at arbejde for at afskaffe kontanthjælpen, hvilket Jens Jonatan Steen dog tydeligvis ikke var enig i.

Venstres Tobias Kristian Jensen Jørgensen gjorde det klart, at fattige børn aldrig er godt, men han er ikke klar til at skrotte ydelsen.

- Det er måske der, hvor vi måske kan se, at vi adskiller os i forhold til at finansiere ting, fordi fattige børn er frygteligt, men vi må også bare anerkende, hvad er fattigdom? Er du et fattigt barn i Danmark, Italien eller Afrika. Det er jo forskellige ting, sagde Tobias Kristian Jensen Jørgensen.

Det kommende vælgermøde i Fredericia ligger allerede fast. Det er 10. april, hvor de studerende på HF og VUC får chancen for af at blive klogere på en række folketingskandidater.

Korskærparken tyvstartede valgkampen med falafel, flæsk og politisk debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce