Kritik af organisationsændring: Otte mio. kroner spares ét sted, men giver udgifter et andet sted

Inger Nielsen (DF) har sammen med resten af Fredericia Byråd godkendt en organisationsændring. Men nu vil hun stille spørgsmål, da hun er usikker på økonomien i den nye koncernmodel. Arkivfoto: Kim Rune

Kritik af organisationsændring: Otte mio. kroner spares ét sted, men giver udgifter et andet sted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom den nye organisationsændring giver udgifter til fratrædelsesaftaler, fastholder kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe, at Fredericia Kommune sparer otte millioner kroner, som kommer borgerne til gode i form af velfærd.

Fredericia: I mandags vedtog Fredericia Byråd en ny organisation, som blandt andet betyder, at der nedlægges flere lederstillinger. Det giver i alt en besparelse på otte millioner på ledelse og administration, som i stedet skal gå til velfærd.

For eksempel sparer Fredericia Kommune 1,4 millioner kroner på nedlæggelsen af velfærdsdirektørstillingen, som Mogens Bak Hansen besidder indtil 1. januar 2019.

Men ændringerne i organisationen giver udgifter på andre områder, da Mogens Bak Hansen formentligt skal have en fratrædelsesgodtgørelse. Da arbejdsmarkedschef Dennis Mølgaard Hansen tidligere i år fratrådte med øjeblikkelig virkning, fik han udbetalt løn 12 måneder frem.

- En kommunes budget er delt op i mange forskellige puljer og kasser, og vi har som alle andre kommuner en pulje, som kan bruges til særlige udgifter som fratrædelser, forklarer kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

- Så er den samlede besparelse vel ikke på otte millioner kroner, når man skal tage pengene til fratrædelsesgodtgørelsen fra en anden kasse?

- Det er teknisk. Men bundlinjen i 2019 er, at der bliver flyttet otte millioner kroner permanent ud til velfærd. En konsekvens af at lave permanente løsninger er, at vi i 2019 formentlig får engangsudgifter til eventuelle fratrædelser, som tages fra en anden pulje. Man kan også vende den om. Hvis vi ikke skulle have betalt en fratrædelsesaftale, havde de penge blevet ved med at stå i den pulje, svarer kommunaldirektøren.

Den udlægning bliver kritiseret af DF's Inger Nielsen, som var med til at vedtage organisationsændringerne mandag.

- I bund og grund er der kun én kommunekasse, som jeg ser det, og sådan tror jeg også, at borgerne ser det, siger Inger Nielsen, som forklarer, at hun har reflekteret over tingene efter vedtagelsen i byrådet.

Vejen til otte millioner kroner
Nedlæggelse af direktørstilling: 1,4 mio. kr.Nedlæggelse af lederstilling: 0,7 mio. kr.

Nedlæggelse af vakant stilling som administrativ konsulent: 0,5 mio. kr.

Besparelse på udbud af it: 1,8 mio. kr.

Pulje til strategisk HR reduceres: 0,1 mio. kr.

Ny beregning finansielle poster: 1,5 mio. kr.

Effektiviseringer ved reorganisering af stabe: 2,0 mio. kr.

DF'er er ikke tilfreds

Efter anbefaling fra konsulentfirmaet Muusmann overgår Fredericia Kommune fra 1. januar 2019 til en koncernmodel med fire koncernchefer og fire stabschefer foruden kommunaldirektøren. Det betyder blandt andet, at kommunen skal ansætte to nye koncernchefer til henholdsvis social- og beskæftigelsesområdet samt teknik- og miljøområdet.

Dog fremgår det ikke nogen steder, hvor meget der skal bruges på lønninger i den nye struktur, eller hvor meget billigere den er end den nuværende organisation.

Annemarie Zacho-Broe er dog fortrøstningsfuld og understreger, at der skal spares penge på ledelse og administration.

- Vi går ned på ledere i forhold til, hvordan det er i dag. Som en del af besparelsen på otte millioner kroner bliver der nedlagt en lederstilling. Det politiske opdrag er, at vi skal være mindre tunge på administration og ledelse, og så ville det jo være voldsomt upopulært, hvis vi endte med at gå op, siger hun.

Inger Nielsen er dog heller ikke tilfreds med den forklaring.

- Når der skal ansættes to nye koncernchefer, skal de vel have løn, og de, der forfremmes, skal vel også have mere? I det offentlige får man løn efter det ansvar, man har, og ikke efter hvilken titel man har, siger DF'eren, der nu vil stille spørgsmål til kommunens ledelse om økonomien i den nye koncernmodel.

Ny organisation
Fire koncernområder:
  • Senior og handicap
  • Social og beskæftigelse
  • Børn og unge
  • Teknik og miljæ


Fire stabe:
  • Økonomi og personale
  • Politik og kommunikation
  • Kultur og idræt
  • Velfærdsinnovation og sundhed

Kritik af organisationsændring: Otte mio. kroner spares ét sted, men giver udgifter et andet sted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce