Krydstogtgæster var ikke imponerede: Hvad med det grimme rådhus?

Fredericia Rådhus har flere fløje. Den mest iøjnefaldende vender ud mod Rådhuspladsen, der for nylig blev belagt med rullegræs. Synet af rådhuset fik krydstogtgæster til at rulle med øjnene. Mange af ElboBladets læsere ruller med. Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Krydstogtgæster var ikke imponerede: Hvad med det grimme rådhus?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For nylig udtalte ellers glade krydstogtturister til ElboBladet, at Fredericias rådhus er "hæsligt". Læserne var enige. Men hvad siger borgmesteren?

Fredericia: Nu er spørgsmålet om smuk og grim jo en sag, der afgøres i øjnene på den, der ser.

Så når man spørger, om Fredericias rådhus er smukt eller grimt, kan man næppe nå til totalt enighed. Men det var sørme tæt på, da ElboBladet for nylig Facebook-spurgte læserne i forbindelse med, at nogle tyske krydstogtturister kaldte rådhuset "hæsligt" og skæmmende for vores ellers smukke fæstningsby.

38 ud af 40 læsere svarede, at de finder huset grimt, hæsligt og en række andre ord der imellem. De sidste to erklærede, at de finder huset pænt.

Langt hovedparten legede med tanken om nedrivning eller forskønnelse.

Jeg synes ikke, at rådhuset er grimt. Men jeg kan godt se, hvad folk mener.
Jacob Bjerregaard (S), borgmester
Det gamle Meldahls Rådhus får ofte ros for sin flotte byggestil, men de færreste kunne nok forestille sig et moderne rådhus i den stil. Arkivfoto
Det gamle Meldahls Rådhus får ofte ros for sin flotte byggestil, men de færreste kunne nok forestille sig et moderne rådhus i den stil. Arkivfoto

Laves næppe om

Selvom mange altså finder rådhuset grimt, skal man nok ikke sætte næsen op efter, at bygningen forskønnes eller laves om sådan lige med det samme.

- Vi har begrænsede muligheder for at sætte midler af til bygninger. Vi er udfordret af regeringens anlægsloft, og vi har prioriteret skoler og daginstitutioner højere end rådhuset, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Synes du, at rådhuset er grimt?

- Nej, jeg synes ikke, at rådhuset er grimt. Men jeg kan godt se, hvad folk mener. Vi taler om et hus med mere end 50 år på bagen, og det er da slidt. Nogle steder er vinduerne punkteret, og huset ser træt ud, siger han.

Kan der gøres noget ved det, så borgerne og turisterne synes, at rådhuset ikke er så grimt? Blomsterkasser eller sådan noget, måske?

- Vi har aftalt, at vi skal tale om rådhuset, når vi skal tale budgetter. Men vi skal jo huske at se på kommunens samlede bygninger, og dér har vi altså et efterslæb og opgaver, der kan virke mere vigtige. Andre bygninger har brug for en indsats for at fungere, men rådhuset fungerer jo, selvom det kan se lidt slidt ud, siger Jacob Bjerregaard.

I stedet for at love forskønnelse af rådhuset glæder han sig over, at mange andre facader i midtbyen er blevet forskønnet de senere år - blandt andet med hjælp fra den A. P. Møller-støttede fond til formålet.

Krydstogtgæster var ikke imponerede: Hvad med det grimme rådhus?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce