Kvinde vækket af larm ved døren - sparkede ud efter tyve, og så stak de af

Politiet har kun ros tilovers for den kvinde, der resolut åbnede døren lørdag nat, da hun hørte larm ved den. To gerningsmænd tog efterfølgende benene på nakken. Arkivfoto: Michael Bager

Kvinde vækket af larm ved døren - sparkede ud efter tyve, og så stak de af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambitiøse tyve på scooter og en vaks beboer, der jog indbrudstyve væk. Sydøstjyllands Politi har været kaldt ud til lidt af hvert i løbet af de sidste par dage.

Fredericia: - En fin indsats.

Sådan beskriver Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi en kvindes handlinger lørdag nat.

Klokken 02.29 anmeldte kvinden et indbrudsforsøg på hendes egen adresse på Jens Baggesens Vej i Fredericia. Hun havde hørt larm ved hoveddøren, og da hun åbnede den, så hun to være i færd med at brække døren op. Dernæst sparkede hun ud efter den ene af gerningsmændene, hvilket fik begge til at løbe fra stedet. Der er intet signalement af de to gerningsmænd.

Der er heller ingen detaljer om to personer, der brød ind i en parkeret varebil på Parcelvej. Det skete lørdag klokken 22.30, hvor en beboer på vejen hørte et brag, hvorefter anmelderen så en person på en scooter køre hurtig fra stedet og en anden løbe derfra. Det viste sig, at der fra varebilen var forsvundet en pladevibrator - som snildt vejer fra 40 kilo og op. Et tyveri, som Finn Ellesgaard Nielsen kalder "ret ambitiøst".

Pladevibratoren blev dog kun 20 meter fra varebilen fundet igen.

I perioden fra onsdag klokken 16 og søndag 20.41 har der været indbrud i en lejlighed på Korskærvej. Tyve er kommet ind ved at bryde hoveddøren op, og fra stedet er der forsvundet en bærbar computer, et musikanlæg og smykker.

Derudover måtte Sydøstjyllands Politi også en tur forbi Jyllandsgade. Her blev en 19-årig mand stoppet i bil, da patruljen mistænkte ham for at være påvirket af enten stoffer eller medicin. Manden, der ikke er fra lokalområdet, blev stoppet søndag klokken 04.05. Han kan nu se frem til en sigtelse for overtrædelsen.

Kvinde vækket af larm ved døren - sparkede ud efter tyve, og så stak de af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce