Længe ventet cykelsti kan bygges for 16,5 mio. kroner

De 16,5 millioner kroner det vil koste at lave cykelsti på Kolding Landevej skal findes i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Forprojekter er lavet og viser, at man for pengene kan få dobbeltrettet cykelsti fra Storkereden til Skærbæk og cykelsti i begge sider af vejen fra Storkereden til Lillebæltsbroen. Her vil der også være råd til lys. Arkivfoto: Torben Glyum

Længe ventet cykelsti kan bygges for 16,5 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En cykelsti på Kolding Landevej fra Lillebæltsbroen til Skærbæk har stået øverst på ønskesedlen hos borgere og politikere i årevis. Nu ligger forprojektet klar og venter på, at politikerne kan finde de nødvendige 16,5 millioner kroner. Udvalgsformand håber, det sker hurtigt.

Sønderskov: Forprojektet til den længe efterspurgte cykelsti på Kolding Landevej ligger nu klar. Politikerne i by- og planudvalget har fået projektet præsenteret i detaljer og har accepteret, at der bliver brugt ekstra penge for at sikre lys på en del af strækningen.

- Vi har fået at vide, at det vil koste 16,5 million kroner at etablere cykelstien, og i den pris får råd til lys på cykelstien fra Lillebæltsbroen og frem til Storkereden. Det, synes vi i udvalget, giver mening, da man på den måde giver bebyggelsen i området et lidt andet udtryk end at bo op til en landevej, siger formand for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts.

Cykelstiprojektet ligger øverst af de projekter, som byrådet vurderede på i forbindelse med budget 2019.

- Vi vedtog at bruge penge på at få udarbejdet et skitseprojekt. Vi havde fået et foreløbigt overslag på, at det ville koste 15 millioner kroner at anlægge den, og det passer meget godt med det, vi nu har fået præsenteret, siger Steen Wrist.

Nu ligger projektet klar, og så bliver det en sag i budgetforhandlingerne, hvor partierne må afgøre om det er tid til nye cykelstier.
Formand for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts (S)

Et- og to-sporet

Næstformand Kenny Bruun Olsen (V) er også godt tilfreds med, at der bliver råd til lys på en del af cykelstien til Skærbæk.

- Og så er der sat penge af til en bedre vejføring ved Tonne Kjærsvej, siger Kenny Bruun.

En detalje, der stadig skal drøftes efter hans mening er, i hvilken side af Kolding Landevej cykelstien bør placeres. I det projekt, som foreligger nu, er cykelstien placeret på nordsiden af Kolding Landevejen.

- Det gør vi alene af hensyn til, at der er så få veje som muligt, der skal krydses, forklarer Steen Wrist Ørts.

Cykelstien bliver dobbeltrettet fra Storkereden til Skærbæk, mens der vil være cykelsti på begge sider af Kolding Landevej fra Lillebæltsbroen til Storkereden.

- Det er på den strækning, belastningen er størst, og der er vejen bredest. Det betyder, at vi kan undgå at skulle ekspropriere til cykelsti. På den resterende del af ruten til Skærbæk vil vi kunne klare os med en dobbeltrettet sti, vurderer vi, siger Steen Wrist.

Anlægsloft presser

Med skitseprojektet klar er næste skridt at finde de nødvendige millioner.

- Det bliver en sag i budgetforhandlingerne, så det er op til de enkelte partier, hvorvidt det er tid til nye cykelstier, siger Steen Wrist.

- Men partierne har været enige om, at cykelstien på Kolding Landevej har højeste prioritet, så vil det ikke være forventeligt, at den kommer med?

- Det vil jeg tro, men det handler om prioritering, når vi kommer til budgetforhandlingerne, og så må vi se, siger Steen Wrist.

Fredericia Kommunes anlægsbudget var i 2018 under så stort pres, at mange projekter måtte skubbes frem til 2019. Og det står også klart, at der skal ske en skarp prioritering i år, hvis anlægsloftet ikke skal overskrides.

Længe ventet cykelsti kan bygges for 16,5 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce