Liberal Alliance-politiker siger farvel til politik - helt uden drama

Henrik Eriksen vil fremover fokusere på familieliv og jobbet som salgschef hos My World. Og ikke på politik. Foto: Peter Friis Autzen

Liberal Alliance-politiker siger farvel til politik - helt uden drama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Eriksen har besluttet sig for ikke længere at være aktiv i politik. Familieliv og job trækker i den 34-årige, der to gange har forsøgt at komme i byrådet.

Fredericia: Henrik Eriksen er ikke længere politiker.

Han har meddelt Liberal Alliance, at han ikke tager en tørn mere som kandidat for partiet. Faktisk har han valgt helt at trække sig ud af aktiv politik.

- Jeg interesserer mig stadig for byen. Men man kan jo godt bidrage til byens udvikling uden at være byrådsmedlem. Det vil jeg gøre - og det kan alle andre også gøre, siger han.

Der er flere grunde til hans beslutning:

- Jeg har stillet op til byrådet to gange, uden at komme ind. Samtidig kan jeg mærke, at flammen er brændt ud. Jeg bliver træt af nogle diskussioner, som man er nødt til at tage som politiker. Dertil kommer, at det jo går ganske godt i Fredericia - og de seneste budgetter er jo ret liberale. Og endelig er der familielivet: Jeg blev far for knap to måneder siden og vil fremover fokusere fuldt på familie og job, siger han.

Han ærgrer sig over politikerlede og tendens til, at politikere skydes motiver i skoene.

- Den slags vil jeg ikke udsætte min familie for, siger han.

Jeg har altid holdt af at debattere. Det må jeg så gøre på en anden måde fremover.
Henrik Eriksen, tidligere LA-spidskandidat
Fakta
Formand for Liberal Alliance i Fredericia, Kim Østergaard, ønsker Henrik Eriksen tillykke med familieforøgelsen.- Det er fint at prioritere familien, siger Kim Østergaard, som dermed accepterer Henrik Eriksens beslutning om at trække sig som LA-spidskandidat i Fredericia.

Kim Østergaard modtog besked fra Henrik Eriksen først på ugen og har endnu ikke en ny spidskandidat klar.

- Nu tager vi det stille og roligt. Vi har ikke travlt, siger lokalformanden, som takker Henrik Eriksen for samarbejdet og ønsker ham god vind fremover.

Fra Venstre til LA

Henrik Eriksen blev første gang partipolitisk, da hans handelsskolekammerat, Thomas Banke, overtalte ham til at melde sig ind i Venstres Ungdom.

- Da Thomas Banke faldt i unåde, så jeg, hvordan der blev gået efter manden i stedet for bolden. Dén politiske kultur ville jeg gerne være med til at ændre. Derfor stillede jeg op - og var kun omkring 80 stemmer fra at komme i byrådet i 2013, siger han.

I slutningen af 2016 meldte han sig ud af Venstre.

- Jeg syntes, at partiet havde flyttet sig væk fra det liberale. Siden henvendte Liberal Alliance sig og spurgte, om jeg ville være spidskandidat. Jeg brugte en ferie på at læse op på det og sagde ja.

Han meldte sig ind i august 2017 og var spidskandidat ved kommunalvalget få måneder senere. Igen lykkedes det ikke at komme i byrådet.

Beslutningen om at sige farvel til politik har været på vej i længere tid.

- Jeg har gået og snakket med mig selv om det. Og måske også enkelte andre. Men beslutningen er min egen - og helt uden drama, siger Henrik Eriksen.

Liberal Alliance-politiker siger farvel til politik - helt uden drama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce